Indholdsfortegnelse
1.1 Levesteder i Danmark
I Danmark findes meget forskelligartede levesteder, på trods af at Danmark er et lille land; Kysterne, vadehavet, søer og vandløb, det åbne land, skoven, heden og mosen.
Levesteder i Danmark
Danmark har mange fredede områder, hvor dyre- og planteliv kan udfolde sig, og vi har også en meget lang kystline, som mange steder er uberørt.
Ved Vesterhavet er der barske forhold, hvor bølger og vind former kysterne.
Klitterne ved Vesterhavet
I den sydlige del af Danmark finder man vadehavet, som er fuldt af liv. Det er et utrolig vigtigt spisekammer for et rigt fugleliv, og der er en meget høj biodiversitet.
Vadehavet
Marker, enge, moser og åbne græsarealer kaldes under ét for “det åbne land”.
Det åbne land
Nær skoven og i det åbne land lever både råvildt og haren. Haren er udbredt over det meste af Europa, men er på tilbagetog i Danmark. Man mener, det er det intensive landbrug, der truer den.
En voksen hare vejer cirka 4 kg, og den kan løbe 80 km/t.
Danmark er meget præget af mennesker, og danske dyr må indretter sig efter de steder, hvor det er muligt for dem at leve. Ræven har tilpasset sig livet i skoven, på landet og i byen.
Kronvildt
På heden findes Danmarks eneste giftslange Hugormen.
Hugorm
Uanset om I tager ud i skoven, eller I bare finder mindre grønne områder, der hvor I bor, så kan I finde liv. Især insekter kan man finde overalt.
Biller
Ved danske moser findes en ganske særlig plantevækst. Ved danske moser finder man blandt andet den kødædende plante rundbladet soldug. Den er dog kun farlig for insekter.
Rundbladet soldug
Se filmen nedenfor fra Naturstyrelsen om biodiversitet.
Naturstyrelsen: Biodiversitet.
1.2 Økosystem
Økosystem
Et økosystem er et system, hvor man beskriver alle levende organismer og alle de elementer, der udgør systemet som for eksempel jordforhold, luftfugtighed og meget andet.
Et økosystem kunne for eksempel være skoven.
Skoven er et økosystem
Eksempler på økosystemer og biotoper
Når man beskriver et økosystem, beskriver man også den indbyrdes afhængighed organismer imellem. Et eksempel kan være, at planteædende dyr er afhængige af planter, og at planter er afhængig af mikroorganismer til at nedbryde døde dyr og plantedele, så jorden tilføres næring. En fuldstændig beskrivelse kan være meget omfattende, så man beskriver ofte kun de væsentligste elementer.
Afgrænsning af økosystem
Man kan afgrænse et økosystem på mange måder. Man kan betragte Jorden som ét samlet økosystem, men det er dog alt for besværligt.
Når man beskriver et økosystem, er det typisk en samlet enhed, for der er stor indbyrdes afhængighed mellem de organismer, der lever i økosystemet.
Ofte beskrives forskellige naturtyper som økosystemer som for eksempel mose, skov, eng og mange andre. Når man afgrænser økosystemer på denne måde, er det fordi, områderne ikke umiddelbart er indbyrdes afhængige. Hvis man fælder skov, betyder det for eksempel ikke, at engarealer påvirkes.
Engen er et økosystem.
1.3 Biotop
Biotop
En biotop er et begrænset levested for enkelte dyr eller planter med fælles miljøfaktorer.
Der er typisk mange biotoper indenfor et økosystem, og overgangen mellem økosystem og biotop er flydende.
En biotop kunne for eksempel være livet nær bredden af en lille skovsø.
Søbredden er en biotop.
En biotop kunne også være et afgrænset skovområde.
Vådområder, søer og vandløb er vigtige biotoper i det danske landskab.
På opdagelse i naturen
I vandløb løber den nedbør, som ikke fordamper eller siver ned som grundvand. Vandløb er levested for både dyre- og planteliv og indtager en vigtig rolle i den danske natur. Vandløb er ynglested for fisk som for eksempel ørreden, som vender tilbage til det vandløb, den kom fra, når den skal formere sig.
Men vi udleder spildevand og forurener, og vi dræner jorden for at få mere landbrugsjord. Derfor kan vandmiljøet trues af menneskers aktivitet.
Nogle dyr og planter er meget specialiserede og kan kun overleve i ganske særlige biotoper, mens andre er overlevelsesdygtige i mange forskellige biotoper.
Musvågen er meget alsidig i sig fødevalg. Den spiser mus, små pattedyr, fugle såvel som krybdyr, regnorme, padder og ådsler. Musvågen klarer sig godt i Danmark, og man skønner, at der er cirka 6000 ynglende par herhjemme.
Musvågen sidder ved åbne arealer og søger føde
Dyr, der har meget specielle krav til miljøfaktorer, er udrydningstruede. Vi har omdannet så store områder til beboelse og landbrug, at nogen dyr har svært ved at overleve. Derfor fredes områder ofte, hvor der lever dyr, der er udrydningstruede.
Du kan se en rødliste over udrydningstruede plante- og dyrearter her
Se filmen nedenfor fra Naturstyrelsen om det åbne land.
Naturstyrelsen: Det åbne land
Dyr og planter på nettet
Hvis du har brug for mere viden om dyr og planter, er der gode steder på nettet.
Når I skal ud og foretage naturundersøgelser, kan I finde opgaver og hjælp til artsbestemmelse af planter hos:
I kan også benytte skov og naturstyrelsens publikation udgivelsen 40 Danske træer og Buske.
https://mst.dk/media/114243/40-danske-traeer-og-buske.pdfnaturstyrelsen.dk//artsleksikon
Naturskov
14 procent af Danmarks areal er dækket af skov. Det svarer til, at der er cirka 1000 kvadratmeter skov per dansker, hvilket er størrelsen af en typisk parcelhusgrund.
Men i forhold til resten af Europa er vi fattige på skov. I Europa er der i gennemsnit 3000 kvadratmeter per europæer.
I Danmark ejer den danske stat store skovarealer. Naturstyrelsen har udlagt lige under 10 procent af statsskovene som særligt beskyttede arealer. Det er for at skabe den bedst mulige trivsel for dyre- og plantelivet.
