Dyr – Biologiskolen

Insekter og spindlere

3.4 Insekter

Der findes mange forskellige insekter, men de har alle den samme morfologi.

Insekt, 6 ben, 3 delt krop, følehorn

Insekterne kan være meget forskellige, og de er tilpasset forskellige levesteder. Og netop insekternes store forskellighed har gjort dem til én af de mest succesfulde dyr på Jorden.

Der findes mere end 17.000 insektarter i Danmark. Alene de sidste 15 år er der fundet 542 nye arter. Der er beskrivelser af 925.000 arter i hele verden, men man er sikker på at det reelle antal er langt højere.

Alle insekter har 6 ben (3 par). Insekter har et ydre hudskelet af kitin. De har hoved, for- og bagkrop. Insekter har nogle rørformede åbninger på bagkroppen, der kaldes tracheer, der udgør deres åndedrætssystem. Insekter trækker vejret ved at foretage pumpende bevægelser med bagkroppen.

Alle insekter lægger æg, som enten bliver til larver eller nymfer.

Insekter har mange vigtige funktioner for økosystemet. For eksempel nedbryder og findeler insekter plantedele, når de spiser dem. Insekternes ekskrementer bliver så videreforarbejdet af mikroorganismer, så planterne igen kan udnytte næringsstofferne. Spyfluer lægger deres æg i døde dyr, og fordi larverne spiser dyret, er spyfluer på den måde med til at nedbryde organisk materiale. Mange biller bidrager med at nedbryde forskellige dyrs afføring.

Mariehønen findes over hele verden. I Danmark alene er der 50 forskellige arter. Det er en lille bille, der kan flyve. Den har en meget karakteristisk halvkugleformet krop. Mariehønen er et nyttedyr, fordi dens føde består af skadedyr. Den spiser især bladlus og skjoldlus. og der er også en art, der udelukkende lever af skimmelsvampe.

3.5 Spindlere, edderkopper

Edderkopper er det man kalder spindlere. De adskiller sig blandt andet fra insekterne ved at have 8 ben (4 par).

Vi har 500 forskellige arter af edderkopper i Danmark, og i hele verden er der næsten 40.000 kendte arter.

Edderkop (spindler), 8 ben, 2 delt krop

Edderkopper har en todelt krop, spindevorter og giftkirtler.

De fleste edderkopper er rovdyr, hvor de lammer deres bytte, eller slår det ihjel med gift. Nogle edderkopper laver spindelvæv til at fange byttet, og andre som for eksempel jagt-edderkopper løber deres bytte op efter at have ligget på lur.

Edderkopper er i stand til at producere spindelvæv, som i forhold til sin tykkelse og vægt er betydeligt stærkere, end noget reb mennesker er i stand til at fremstille. Derfor er edderkopper meget interessante for industrien. Man studerer deres væv indgående for at kunne efterligne det.

Edderkopper er en vigtig del af økosystemet. Hvis man går ud tidligt en forårs morgen, hvor duggen stadig sidder i græsset og på edderkoppens spind, så ses edderkoppespind overalt i naturen. Uden edderkopper ville vi få så mange fluer, at de ville være en plage.

Aktivitet: Fang insekter og beskriv dem

Find så mange forskellige små leddyr som muligt. I behøver ikke gå langt for at fange små leddyr – vend en sten eller kig i nærheden af krat eller grønne arealer.

I kan også lave fælder af nedgravede kopper.

Beskriv, og klassificér de indfangne insekter. Find ud af, hvilke der er rovinsekter.

Notér undervejs, hvad I finder ud af.

Aktivitet: Myten om brombasssen

En kendt myte om brombassen er, at den ikke kan flyve ud fra en aerodynamisk beregning.

I skal vurdere insekters flyveevne. Prøv at indsamle så mange flyvende insekter som muligt. Når I fanger dem, så beskriv, hvor gode flyvere, I mener, de er. Optag eventuelt et lille filmklip.

Når I har indfanget jeres insekter, skal I aflive dem. Det gøres lettest med lidt sprit i et syltetøjsglas.

Nu skal I prøve at veje hvert insekt på en fintfølende kemivægt.

Klip vingerne af og mål vingernes samlede areal. Det kan I gøre ved at lægge vingen på et millimeterpapir og tælle tern.

Lav derefter et koordinatsystem, hvor I sætter insektets vægt ud af x-aksen og vingernes areal ud af y-aksen.

Diskutér, hvad I kan bruge grafen til.

Er der en sammenhæng?

Skriv til sidst en journal med jeres vigtigste konklusioner.

3.6 Insekters – og spindleres åndedræt

Insekter og spindlere trækker vejret gennem små rør, der i bagkroppen forbinder luften direkte med musklerne.

Rørene kaldes tracheer og er cirka 0,1 mm brede.

På videoen kan I se, hvordan guldsmeden stimulerer sit åndedræt ved at lave pulserende bevægelser med bagkroppen.

Guldsmed

Mere om dyr

Hvis du vil læse mere om dyr, kan du gå ind på naturporten.dk her.

Læringsmål

Færdighedsmål

Eleven kan undersøge organismers systemetiske tilhørsforhold

Vidensmål

Eleven har viden biologisk systematik og klassifikation

Pattedyr

3.7 Pattedyrenes fysiologi

Pattedyr er en klasse af dyr, der har fået deres navn, fordi de alle giver deres unger mad via mælkekirtler, som vi kalder for patter.

Fælles for pattedyr er, at de har kønsorganer, og de får levende unger.

Fælles er også at pattedyr er varmblodede eller ensvarmede. Det betyder, at de opretholder en konstant kropstemperatur tæt på 37 grader celsius.

Pattedyr har et højt stofskifte, og de fleste landlevende pattedyr er dækket af hår/pels.

Pattedyr kan alle høre og har 3 knogler i øret.

Der findes over 5000 arter af pattedyr.

Det mindste kendte pattedyr er dværgspidsmusen, som kun vejer 2 gram.

Det største dyr, der lever på Jorden, er blåhvalen, som er et pattedyr. Blåhvalen vejer omkring 200 tons og bliver 33 meter lang.

Blåhvalen er altså 100 millioner gange større end dværgspidsmusen.

Pukkelhvaler er en at de store bardehvaler

Det største landgående pattedyr er den afrikanske elefant, som kan veje 6000 kg og nå en skulderhøjde på 3,5 meter.

3.8 Pattedyr i Danmark

I Danmark har vi cirka 50 arter som lever vildt.

De mest almindelige små pattedyr i Danmark er mus, muldvarp, mosegris, pindsvin, rotte. De større pattedry er rådyr og kronvildt, og de mest udbredte rovdyr er ræven, som findes både i by miljøet og på landet.

I havet omkring Danmark lever hvidnæse, marsvinet og sælen.

Sæl

Kronvildt

Det største vildtlevende pattedyr i Danmark er kronvildt, men rådyret er mere almindeligt. Der lever flere hundrede tusinde rådyr vildt i Danmark.

Kronvildt

Haren

Haren var tidligere meget udbredt, men det intensive landbrug i Danmark har begrænset levestederne, og bestanden er faldende.

Hare

Rotter

Rotter har en utrolig evne til at klare sig i forskkellige miljøer. Den findes i alle større byer især i kloaknettet.

Rotte

Rotten gør hvert år skade for mange millioner. Så snart der er en svaghed på et kloakrør, udnytter den det. Når rotter trænger ind i bygning, skal det anmeldes til den kommunale rottefænger. Når der gøres en stor indsats for at begrænse rotterne, er det blandt andet fordi de bringer bakterier med fra kloaknettet. Det er således meget sundhedsskadeligt, når rotter for eksempel trænger ind i fødevarevirksomheder.

Ræven

Ræven er udbredt over hele landet og trives både i skoven, det åbne land og i byen. Hvis man bor i en omegnskommune til en af de større byer i Danmark, kan man tit se ræve spankulere forbi på åbne områder.

Ræv

Ræven er ikke farlig for mennesker. Den er sky og flygter, hvis der er risiko for kontakt med mennesker. Problemet med ræven er, at den kan tage husdyr som høns og kaniner. Derudover kan den være bærer af sygdomme. Derfor bør man også undgå kontakt med afføring fra ræven.

Ulven

Tidligere var grævlingen det største landrovdyr i Danmark, men i dag er det ulve.

Ulv

Februar 2016 mente eksperter, at der var ca. 40 ulve i Danmark. De er vandret til Danmark fra Polen gennem Tyskland, og blev første gang opdaget i Danmark i 2012 efter at de har været væk fra den danske natur i 200 år. Ulve er kun set i Jylland.

Aktivitet: Danske pattedyr

Gå sammen to og to, og notér navnene på så mange danske pattedyr, som I kender ned.

Vidensdel på klassen.

Tilbage i grupperne opdeles dyrene i to grupper alt efter, om de er rovdyr eller byttedyr.

Undersøg dyrenes størrelse og levealder indenfor de to grupper.

Når I er helt færdige, kan I tage en diskussion på klassen og se, om I er enige om dyrenes indplaceringer.

Læringsmål

Færdighedsmål

Eleven kan undersøge organismers systemetiske tilhørsforhold

Vidensmål

Eleven har viden om biologisk systematik og klassifikation

Fugle

3.9 Fuglenes fysiologi

Fugle er en klasse af fjerbeklædte, tobenede og ensvarmede dyr med næb. Fugle lægger æg med en tyk skal, og de har yngelpleje.

Fuglenes knogler er fyldte af luftbobler, så de er stærke og lette. Den eneste undtagelse er pingvinen, som har massive knogler.

Fugle har ikke kønsorganer på samme måde som pattedyr. Når de parre sig, presser de kloakken sammen, og sæd overføres fra hanfugl til hunfugl. Kloakken er betegnelsen for den kropsåbning, hvor alt afføring passerer ud hos fugle.

Der findes cirka 10.000 kendte fugle arter. Nogle fuglearter bor hele tiden i Danmark og andre er her kun i ynglesæsonen. De sidste kaldes for trækfugle.

Der har været fugle på Jorden i mere end 200 millioner år, så de overlevede den masseuddøen, der var for 65,5 millioner år siden, da dinosaurerne forsvandt.

Der findes utrolig forskelligartede fugle, både i størrelse og tilpasning. Nogle fugle er tilpasset et liv på fastlandet, og andre lever altid i nærheden af vand.

Den mindste fugl kolibrien vejer kun 3 gram, og den største nulevende fugl er strudsen, som vejer op til 156 kg.

Kolibri

De mest almindelige fugle i Danmark

Solsort, 1.700.000
Bogfinke 1.300.000
Sanglærke 700.000
Musvit 700.000
Grønirisk 510.000
Gråspurv 500.000
Skovspurv 450.000
Munk 440.000
Tornsanger 320.000
Gulspurv 310.000

Solsort

Pingvinen

Stort set alle fugle har luftfyldte knogler. Pingvinen er dog en undtagelse. Dens knogler er massive og den er en fantastisk svømmer. Pingvinen kan dykke dybt og er tilpasset et liv i- og ved havet.

Kejserpingvinen kan dykke 500 meter og blive under vandet i 18 minutter.

Æselpingvinen er den hurtigste svømmer blandt pingviner, med en tophastighed på 36 km/t.

3.10 Fugle i Danmark

Rovfulge i Danmark

Danmarks største rovfugl er havørnen, som igen yngler i Danmark.

Havørne i Danmark

Men musvågen er den mest almindelige rovfugl. Den kan tit ses sidde i nærheden af marker, hvor den venter på et bytte.

Musvåge.

Uglen er en anden karakteristisk rovfugl, vi har i Danmark. Alle ugler i Danmark er fredet, og man skønner, at der er cirka 5.000 ynglende uglepar i Danmark.

I Danmark er der syv ynglende arter af ugler. Det er: skovhornugle, stor hornugle, mosehornugle, kirkeugle, slørugle, perleugle og natugle.

Uglerne lever primært af mus, men spiser også mindre. Man kan somme tider være heldig at se uglen på en tur i skoven, hvor den sidder og slapper af og venter på skumringen, hvor den går på jagt.

Natuglen er den mest almindelige ugle i Danmark.

Ugle set på skovtur i Vordingborg

De 8 mest udrydningstruede fugle i Danmark

Stork

Markpiber
Hvid Stork
Toplærke
Sandterne
Pirol
Fiskeørn
Hjejle
Høgsanger

Andefugle

Andefugle er fugle, der har et karakteristisk fladt næb. Der findes cirka 150 arter i hele verden.

Gråand

De har typisk veludviklede hornlameller, som hos de fleste arter bruges til at si fødepartikler fra vandet. Føden er typisk små krebsdyr, som de fanger ved lavvandede kyster.

Knopsvanen er Danmarks nationalfugl. Svanen er en andefugl, og den er én af de fugle, der har en penis. Knopsvanen er en stor fugl, der kan veje over 20 kg, men en vægt på 10-12 kg er mere almindelig.

Man kan møde svanen i en række nordvesteuropæiske lande. Knopsvanen yngler og overvintre i Danmark, og man møder den langs kyster og i næringsrige søer.

Knopsvanen er totalfredet.

Knopsvane

Aktivitet: Observér og klassificér fugle

Gå i små grupper rundt i lokalområdet, og observér fugle.

Tal hvor mange af en art I finder, notér kendetegn, og tag eventuelt et billede.

I kan eventuelt vente, til I kommer tilbage til klassen med at artsbestemme fuglene, I har fundet.

Til sidst skal I overveje, om man kan gøre noget i bymiljøer, eller der hvor I bor, for at have mere naturligt dyreliv.

Aktivitet: Er der mad nok?

Fugle spiser cirka 1/3 del af deres kropsvægt hver dag.

Udvælg nogle fugle I kender fra jeres lokalområde. Bug internettet til at finde deres cirka vægt – I kan bruge Naturporten

Beregn, hvor meget mad de har brug for.

Overvej, hvor meget mad man bør lægge ud til småfuglene på foderbrættet om vinteren, hvis man vil sikre sig, at de kan overleve.

Notér undervejs, hvad I kommer frem til.

Læringsmål

Færdighedsmål

Eleven kan undersøge organismers systemetiske tilhørsforhold

Vidensmål

Eleven har viden om biologisk systematik og klassifikation

Padder og krybdyr

3.11 Padder

Padder ligner mest fisk, når de er små, hvor de ånder med gæller. Når de bliver fuldvoksne, udvikler de lunger og går på land. For mange padder har hudåndedrættet stor betydning. Paddernes hud er opbygget som en slimhinde, der er vandgennemtrængelig.

Padder i Danmark

I Danmark har vi 14 paddearter. Alle padder i Danmark er fredet.

De fleste kender nok en frø, en tudse og en salamandre, men der er flere forskellige.

Den grønne frø er en af de mere almindelige. Den når en størrelse på mellem 5 og 11 cm.

Grøn frø med oppustede kvækposer

Frøen har 2 kvækposer – én bag hver mundvig. Den spiser alt lige fra insekter til andre frøer, så længe den kan gabe over byttet. Den grønne frø lægger æg i små søer og vandhuller.

Den grønne frø med nylagte æg

Den grønne frø er fredet og må ikke samles ind eller slås ihjel. Det er dog tilladt at indsamle et begrænset antal til undervisningsbrug.

Klokkefrøen er en lille springpadde, der som voksen måler 37 til 56 mm. Den har en plump tudseagtig kropsfacon med korte ben. Klokkefrøen har en tydelig spættet orange farve på bugen, hvis man vender den om.

Vi har 3 forskellige salamandere; Bjergsalamander, stor vandsalamander, som er relativt sjældne, og den lille vandsalamander, som i nogen områder findes i stort antal.

Salamandrene har en livscyklus, der minder om frøerne, idet de er haletudser, der ligner frøers. Salamanderen har, når den vokser op, udvendige gæller og bliver senere udviklet, så den som voksen er i stand til at gå på land.

3.12 Krybdyr

Krybdyr er landlevende, selvom der dog er nogle undtagelser.

Krybdyrenes hud er dækket af skæl, som forhindrer fordampning af vand. De lægger æg på landjorden, med undtagelse af nogle vandlevende krybdyr og krybdyr, der føder levende unger.

De fleste krybdyr er vekselvarme. Det betyder, at de ikke opretholder en høj kropstemperatur, men er afhængige af opvarmning ved for eksempel at sole sig. I forhold til pattedyrene kan krybdyrene klare sig med væsentlig mindre mængder mad, idet de har et lavt stofskifte.

De krybdyrarter, der lever i Danmark, er de nordligste levende i verden.

Krybdyr i Danmark

De mest almindelige krybdyr i Danmark er firbenet og snogen.

Firbenet kan findes på skråninger og stensætninger. Man ser den ofte, hvor den ligger og varmer sig i solen i forårsmånederne. Firbenet kan smide sin hale, hvis et rovdyr tager fat i den. Et markfirben kan leve i cirka 12 år.

Snogen er kendt fra de 2 gule pletter i nakken. Snogen er ikke giftig, men kan udlede et ildelugtende sekret, hvis den bliver bange.

Snog med gule nakkepletter

Hugormen er den eneste giftige slange i Danmark. Den findes flere steder i landet, og den kan skelnes fra snogen ved, at den ikke har gule pletter i nakken. Nogle hugorme har en klar zig-zag tegning ned ad ryggen. Hugormen er giftig, men man skal være allergisk, hvis man skal dø af dens bid. Det er dog altid vigtigt at søge læge, hvis man bliver bidt af en hugorm.

Hugorm

Stålormen kendes ved sin ensfarvede næsten metallignende skæl. Stålormen er ikke en slange, selvom den ligner en slange, den er en øgle. En stålorm kan blive 50 år gammel.

Stålormen er en øgle

Aktivitet: Krybdyr- og padde jagt

Firben, han

Aktiviteten gennemføres bedst om foråret.

I skal prøve at finde så mange krybdyr og padder som muligt. I kan prøve at fange nogle af dem med et net. Alternativt skal I prøve at tage billeder af dem.

Firben findes bedst på solbeskinnede skråninger og stensætninger. Prøv at gå langsomt og se, om I kan finde dyrene. Man opdager tit firben, når de bevæger sig.

Prøv at tage billeder af dyrene i deres naturlige miljø. Læg mærke til, hvor godt de falder ind i naturen. Hvis I er meget heldige, kan I også træffe snogen, der er en hurtig svømmer og som gerne spiser et par frøer.

Frøer og salamander kan findes i nærheden af vandhuller. Frøer og tusser findes, hvor der er meget fugtigt.

Når I kommer hjem, skal I samle alle jeres observationer og lave en kort journal, der indeholder oplysninger om de dyr I fandt, og om det miljø I fandt dyrene i.

Aktivitet: Truede dyr

I Danmark findes en rødliste over truede dyrearter. I skal tilegne jer viden, som I finder i rødlisten.

Link til rødliste

I skal undersøge to ting:

Negative faktorer/problemer for padder i Danmark (s. 172-173)
Hvad kan gøres for at beskytte padder i Danmark? (s. 175)

Læringsmål

Færdighedsmål

Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag

Vidensmål

Eleven har viden om undersøgelser i naturfag

Fisk og havdyr

3.13 Fiskenes fysiologi

De fisk, vi ser på i dette afsnit, tilhører alle klassen de strålefinnede fisk.

Fisk er hvirveldyr, der lever i vand. De fleste er vekselvarme, hvilket betyder, at de har samme temperatur, som det vand de svømmer i. Enkelte tun og hajarter er dog ensvarmede.

Fisk har gæller. Gæller er organer, der kan fange den frie ilt, der er i vandet, og føre det over i fiskens kredsløb – på samme måde som landdyr optager ilt fra luften i deres lunger. Enkelte fiskearter som for eksempel labyrintfisk kan tage luft fra overfladen og bruge ilten.

Det er ikke alle fisk, der har en svømmeblære. En svømmeblære er en luftfyldt ballon (blære), som afbalancerer fisken i vande og holder den “svævende”, så den ikke synker. Fisk der lever på bunde har derfor ingen svømmeblære. Makrellen har heller ingen svømmeblære. Den har et højt fedtindhold, der gør, at den næsten altid er i balance.

Der lever fisk i både saltvand og i ferskvand. Enkelte fisk kan leve begge steder og har en livscyklus, hvor de vokser op i havet og yngler i ferskvand. Det gør for eksempel laksefiskene som for eksempel laks og ørred. Laksefiskene har en livs cyklus, hvor de udklækkes i ferskvand, vokser op i havet og vender tilbage til ferskvand for at gyde.

Ørred

Fysiologisk adskiller ferskvandsfisk sig fra saltvandsfisk, fordi den osmotiskse balance mellem fiskens væv og det omkringliggende vand er forskellig. De fleste har en saltkoncentration i vævet på under 1%. Det betyder, at vandmolekyler har en tendens til at diffundere ind i vævet hos ferskvandsfisken. Derfor er ferskvandsfiskens nyre specielt udviklet til hele tiden at holde den rigtige saltkoncentration i fisken.

Vi har 38 forskellige arter af ferskvandsfisk i Danmark, men man finder typisk kun 10 til 15 arter i en større dansk sø.

Anadrom og katadrom

Laksefisk er anadrome. Det betyder, at de lever det meste af livet i saltvand, men vandrer op i de ferske vande for at gyde.

Ålen er en katadrom fisk. Det betyder, at den lever det meste af livet i ferskvand og vandre ud i havet for at gyde.

Klassifikation

Fisk var tidligere en taksonomisk gruppe kaldet “Pisces”. Nu er fisk klassificeret under hvirveldyr.

Rige: Animalia (dyreriget)
Række: Chordata (rygstrengsdyr)
Underrække: Vertebrata (hvirveldyr)
Klasse: strålefinnede fisk (Actinopterygii)
Orden: Pigfinnefisk (Perciformes)
Familie: Aborrefamilien (Percidae)
Slægt: Perca
Art: P. fluviatilis

Aktivitet: Dissektion af fisk

I skal fange nogle fisk, hvorefter I skal dissekere dem.

Afliv fiskene med en kniv, og undersøg fiskens organer. Det er en god ide at bruge handsker og forklæde.

Print det vedhæftede dokument ud til hjælp.

Kort til Dissektion-af-fisk.pdf

Aktivitet: Fisk og dyr på lavt vand

Tag på tur til et lavvandet område bevæbnet med fiskenet, og fang så mange dyr i vandet, som I kan. Mål og vej dem, og tag billeder.

Når I kommer hjem, kan I finde ud af, hvilke dyr I har fundet.

Overvej hvorfor det netop er disse dyr, der er på det lave vand.

I kan finde mange af dyrene på naturporten, klik her Naturporten

I vil næsten med garanti støde på tanglopper og strandrejer. Tæt på kysten finder I en lang række fiskeyngel som fladfisk og hornfisk og fiskearter som hundestejler og tangnåle. I vil også kunne finde forskellige muslinger især er blåmuslingen almindelig i Danmark. Måske kan I fange en strandkrabbe, hvis I tager en knust blåmusling på en snor.

Lav en oversigt over de dyr, I har fanget. Skriv om deres levevis og fødeemner.

Læringsmål

Færdighedsmål

Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag

Vidensmål

Eleven har viden om undersøgelser i naturfag

Storkrebs

3.14 Danske storkrebs

Storkrebs er endnu en klasse, der hører under rækken leddyr. Eksempler på storkrebs der lever i Danmark er: Strandkrabben, hummeren, rejer og tanglopper.

Reje

Strandkrabben

Karbben har 8 ben og 2 klosakse. Krabber løber sidelæns og graver sig ned – enten i havbunden eller i sandet på stranden – for at søge beskyttelse fra rovdyr, eller for at ligge på lur efter et bytte. Den primære føde er ådsler, men de er også i stand til at spise levende fisk, når de fanger dem. Krabben er vigtig for økosystemet, idet den bidrager med at nedbryde døde dyr.

Der er cirka 5.000 krabbearter i hele verden. Den mest almindelige krabbe i Danmark er strandkrabben. Den findes i stort antal i de indre danske farvande.

Strandkrabbe

Krabbens kønsorganer

En krabbe har 2 penisser og hunkrabben 2 vaginaer. Det er et udtryk for, at krabben er mere simpel i sin udformning i forhold til pattedyrene. Krappen har 1 penis for hver testikel.

Kloen fra en hummer

Indsamling af tanglopper ved Bakkebølle i Vordingborg

Aktivitet: Dafniers morfologi

Dafnie med unger

Dafnier kan findes i små søer og vandhuller.

Dafnier er en af de mindste krebs. Den lever blandt andet af de grønalger, der gør vandet grumset. På den måde bidrager den med at holde vandet klart i en sø.

I skal fange eller købe dafnier.

Læg en dafnie i et hulslebent dækglas med lidt vand mens den er levende.

Observér dafniens morfologi.

Prøv også at tage billeder eller film af dafnien gennem mikroskopet.

Prøv at identificere tarmsystemet, øjne, hjertet og de fjerformede arme, som bruges til at fange alger og bakterier. Lav en skitse over dafniens organer.

Lav en kort journal, hvor I også beskriver, hvor dafnien er i fødekæden.

Hvis I vil have tegninger af dafniens indre, så klik her: Virtuel Dafnie

Læringsmål

Færdighedsmål

Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag

Vidensmål

Eleven har viden om undersøgelser i naturfag

Morfologi og klassifikation

3.1 Morfologi

3.2 Klassifikation og navngivning

3.3 Mere om klassifikation

Klassifikation:

Insekter og spindlere

3.4 Insekter

3.6 Insekters – og spindleres åndedræt

Mere om dyr

Pattedyr

3.7 Pattedyrenes fysiologi

3.8 Pattedyr i Danmark

Fugle

3.9 Fuglenes fysiologi

De mest almindelige fugle i Danmark

3.10 Fugle i Danmark

De 8 mest udrydningstruede fugle i Danmark

Padder og krybdyr

3.11 Padder

3.12 Krybdyr

Fisk og havdyr

3.13 Fiskenes fysiologi

Anadrom og katadrom

Klassifikation

Storkrebs

3.14 Danske storkrebs

Krabbens kønsorganer