Miljø og bæredygtighed

Jordens ressourcer og bæredygtighed

6.1 Naturen forandres

Vi mennesker påvirker vores omgivelser på mange måder; Vi bruger landområder og ressourcer, vi forbruger energi, vi forurener, og vi oplever, at klimaet ændres.

Vi mennesker forandrer naturen.

Vi opfører byer på bekostning af landområder. Det påvirker dyre- og planteliv, der også påvirkes af infrastruktur som veje og togbaner.

De landområder, hvor vi mennesker ikke bygger beboelse og byer, der dyrker vi jorden. Vi gør brug af store landområder til fødevareproduktion, og nogle steder fældes skov, fordi træ er værdifuldt, hvorefter jorden dyrkes, i stedet for at skoven genplantes.

I Danmark i 60’erne udrettede man Skjern å. Det var et dyrt og omfattende projekt med det formål at dræne engarealer og skabe mere værdifuld landbrugsjord. Det lykkedes, men år efter var biodiversiteten lille, og udvaskede næringsstoffer skabte problemer med iltsvind i Ringkøbing fjord. Efter cirka 25 år påbegyndte man en meget dyr genopretning af Skjern å.

shutterstock_57335098 landbrug vandloeb lige 400px

Eksemplet viser, hvordan vi mennesker kan ændre økosystemerne omkring os, men hvordan vi også kan bliver klogere.

I nyere tid har UNESCO’s verdensarvsliste været med til at sætte fokus på naturværdier over hele verden. UNESCO er en del af De forenede Nationer (United Nations), som har 183 medlemslande. unesco 170px

Det er naturværdier som for eksempel skove, bjergkæder, søer, ørkener, koralrev, gletsjere, bygninger, kvarterer eller hele byer, som er blevet erklæret bevaringsværdige under det internationale verdensarvsprogram, der administreres af UNESCO. I 2015 var der 197 naturområder, der var på verdensarvslisten.

shutterstock_224716411 fisk 400px

I Danmark er naturområderne Stevns Klint, Vadehavet, Ilulissat Isfjord (Grønland) og Parforcejagtlandskaberne i Nordsjælland på UNESCO’s verdensarvsliste.

Aktivitet: 10 danske kystprojekter

I oktober 2015 besluttede Danmarks nye liberale erhvervs- og vækstminister, at give lov til at bygge ved kysten i 10 udkantsområder i Danmark.

Se erhvervs og vækstministeren oktober 2015 fortælle om 10 kystprojekter her

Læs mere om kystprojekterne her

Se Danmarks Naturfredningsforenings kampagne for at “redde” kysterne her

Hoteller i strandkanten på Kreta

Diskutér, om I synes, man skal tillade de 10 danske strandprojekter.

Skal vi hjælpe danske udkantskommuner med at skabe et turisterhverv, eller skal vi for enhver pris redde de danske kyster overalt?

Diskutér to og to, og tag til sidst diskussionen på klassen.

Befolkningstal

Kun ved at gøre alle rigere, vil hastigheden hvormed befolkningstallet vokser falde. Det forklarer den svenske læge Hans Rosling i et Ted talk foredrag her:

Global population growth, box by box
Bemærk, at man kan sætte danske undertekster på.
shutterstock_323005997 vand hygiejne 400px

6.2 Ressourcer og livscyklusanalyse

Vi bliver flere og flere mennesker på Jorden, og vi bliver alle sammen rigere og rigere. Det betyder, at vi bruger flere af Jordens ressourcer, som er begrænsede.

Et eksempel, på at vi mennesker forbruger Jordens ressourcer, er fiskeri. De industrialiserede landes fiskeflåder er fantastisk effektive, hvilket har betydet, at der mange stedet er blevet overfisket. Vi mennesker har således reduceret forskellige fiskebestande så meget, at de reelt er udrydningstruet. I EU har vi lært af fortidens fejl og indført fiskekvoter, men i andre dele af verden mangler denne regulering.

shutterstock_96297689 fiskeri 400px

Men også den enkelte forbruger er ansvarlig for forbrug af Jordens ressourcer.

Vi køber forbrugsgoder, og når de produceres forbruger vi ikke alene Jordens ressourcer. Vi forbruger også energi i produktionen og ved transporten af varerne.

shutterstock_39324805 genbrug bil 400px

På Danmarks tekniske Universitet (DTU) undersøger man, hvor meget forskellige aktiviteter belaster miljøet. Det gør man ved at udarbejde en livs-cyklusanalyse fra vugge til grav. Man kan for eksempel lave en livscyklusanalyse for en bil, hvilket indebærer en undersøgelse af bilens fremstilling, anvendelse og bortskaffelse. Man undersøger skader på miljøet også på tværs af landegrænser, hvis dele af produktionen eller udvindelsen af råstoffer ligger i udlandet.

På den måde kender man den samlede miljøbelastning.

Aktivitet: Livscykluvurdering

I skal arbejde med livscyklusvurdering. Udvælg nogle produkter, som I ofte bruger. Vælg produkter, som er forskellige, men anvendes til at udføre det samme job. Det kunne for eksempel være en cykel og en scooter. I skal herefter foretage en analyse af hvilket produkt, der giver den største miljøbelastning. Link til arbejdsark nedenfor. I skal give produkterne point, som anvendes til at vurdere produktet til sidst.

Når du skal vurdere livscyklusanalyse for et produkt tænkes der på miljøbelastning ved: Råvarer, produktion, distribution, forbrug og bortskaffelse.

Arbejdsarket kan du finde her

6.3 Bæredygtig udvikling

I 1987 blev den såkaldte Brundtlandrapport fremlagt i FN (De forenede Nationer). Brundtlandrapporten er navngivet efter den norske daværende statsminister Gro Harlem Brundtland, som ledte Brundtlandkommissionen. Rapporten definerer bæredygtig udvikling:

bæredygtig box

Rapporten satte fokus på miljøproblemer, at de er globale og kræver samarbejde og internationale løsninger.

Senest i år 2015 vedtog verdens stats- og regerinsledere 17 nye verdensmål for bæredygtig udvikling, som kan ses her.

I de senere år har en større fokus på bæredygtighed betydet, at man i mange lande affaldssorterer og genbruger.

Inden 2020 skulle Danmark ifølge EU’s affaldsdirektiv genanvende mindst halvdelen af al vores papir, plast, metal og glas fra husholdningsaffaldet herhjemme.

shutterstock_266669306 affalds sortering 400px

I Danmark er vi blandt andet gode til at genanvender papir. Ét kilo avis bliver til 32 nye æggebakker. Se, hvordan vi genanvender papir her
shutterstock_146583215 genbrug fabrik 400px

CO2 og cola dåser

Hver gang du genbruger 1 cola dåse af aluminium, sparer du nok energi til at kunne spille playstation i 2 timer.

shutterstock_305165288Genbrug miljø Cyklus 400px

6.4 Dyrebeskyttelse

Vi mennesker skal leve side om side med Jordens dyr. Ikke desto mindre har menneskets fremfærd betydet meget for mange dyrearter.

Heldigvis er der også på dette punkt sket meget i forhold til at bevare natur, hvor biodiversiteten er høj. Også i udviklingslande samarbejdes om at frede regnskove og andre økosystemer.

shutterstock_329234825 næsehorn dyr krybskytte 400px

Desværre er dyrearter truede på grund af menneskers grådighed. Det gælder blandt næsehorn. Hornet er værdifuldt, og derfor skyder krybskytter i Sydafrika næsehorn for kun at tage dyrets horn. På billedet ses derfor hvordan rangers afskærer hornet forebyggende, så det ikke længere er interessant for krybskytter at skyde dyret.

Men når dyr ikke er udrydningstruede, afholder vi mennesker os ikke fra at slå dem ihjel. Et eksempel er grindehval fangst, hvor de store dyr bliver slået ihjel med begrundelsen, at det er tradition. Færingerne har tilladelse fra det internationale samfund – den internationale hvalfangstkommision, netop fordi grindehvalen ikke er udrydningstruet. Det er en tradition for færingerne at dræbe ca. 900 grindehvaler hvert år, hvorefter hvalkødet deles ud til færinger uden fortjeneste.

Men organisationer demonstrerer, og især den australske organisation Sea Shepherd aktionerer aktivt mod hvalfangst.

shutterstock_308920094 hvaler dyr demonstration 400px

Men den danske stat bakke op om færingernes traditionelle grindedrab, som når danske specialstyrker og søværnet sendes til Færøerne om sommeren for at beskytte hvalfangsten mod Sea Shepherds aktioner.

grindedrab02

Aktivitet: Diskutér hvalfangst

Sæt jer ind i problemstillingen om hvalfangst.

Brug eventuelt linkene nedenfor.

Gå sammen to og to. Én argumenterer for hvalfangst og den anden argumenterer imod hvalfangst.

Tag til sidst diskussionen på klassen.

TV2 indslag om Grindehval fangst i Færøerne

Nyhederne TV2: Grindehval fangst

Læringsmål

Færdighedsmål

Eleven kan sammenligne karakteristiske danske og udenlandske økosystemer
Eleven kan diskutere miljøpåvirkningers betydning for biodiversitet

Vidensmål

Eleven har viden om klimaets betydning for økosystemer
Eleven har viden om biodiversitet
Eleven har viden om miljøfaktorer i forskellige biotoper

Forurening og bæredygtighed

6.5 Fortidens forurening

I 70’erne i Danmark kørte man ikke på genbrugsstationen med sit affald – man kørte på lodsepladsen. Lodsepladsen var et hul i jorden, hvor man smed alt fra en gammel sofa til sække med plastik affald og malings rester. Alt sammen blev bare smidt i et stort hul, som senere blev dækket til med jord, og et nyt hul ved siden af blev taget i brug.

Mere problematisk var det, når meget forurenende industrier fik lov at deponere deres giftige industriaffald på samme måde. Et eksempel er Grindstedværket, som udover at udlede kviksølvforurenet spildevand til Grindsted å også deponerede giftigt affald på fabriksgrunden, på Grindsted lodseplads og i Kærgård klitplantage. Udsivning fra depoterne har siden krævet et omfattende oprydningarbejde.

oprydning forurening4

Udsivningen fra lodsepladser og fra eksempelvis Grindstedværket er forholdsvis lokale forureninger, men den samme lemfældighed udviste man globalt. I havet blev dumpet affald som for eksempel kemisk affald, og vi afbrændte farligt affald på skibe langt fra kyster.

Vi afbrændte også kul på kulkræftværker og olie i oliefyr i private boliger uden at rense røggasserne. Det betød problemer med syreregn, som dræbte skove og skovsøer mange steder i Europa.

shutterstock_157380461 syreregn 400px

Problematikken om syreregn i 70’erne lærte os, at en lang række miljøproblemer er grænseoverskridende. Derfor gennemførte man også internationale aftaler på mange miljømæssige områder.

I 1972 i London vedtog man et regelsæt, der skulle beskytte havet mod, at man dumpede giftstoffer. Tidligere var det, man foretog sig i internationale farvande, ikke reguleret.

I 1979 i Geneva, Schweiz, vedtog man regler for luftforurening. Det handlede blandt andet om partikelforurening fra kulkraftværker.

I 1989 i Basel, Tyskland, vedtog man regler for transport og afskaffelse af miljøfarlige stoffer.

Det er blot eksempler på nogle af de områder, hvor det internationale samfund dengang igangsatte et grænseoverskridende miljøsamarbejde.

6.6 Kina i vækst.

Men det er desværre ikke alle steder, at man har lige meget fokus på forureningsbekæmpelse.
kinaforurening
Kina er i vækst. Flere og flere kinesere bliver rigere, og de ønsker flere materielle goder, hvilket kræver energi. Derfor bygger Kina hele tiden nye kulkraftværker for at leve op til den øgede efterspørgsel på energi.

Desværre har de ikke fokus på at rense røggasserne, og derfor er der store problemer med luftforurening i Kina.

shutterstock_178208156LuftforureningDreng 400px

Luftforurening dræber mennesker og gør mennesker syge. Og det er ikke kun kineserne, der bliver syge og dør. Luftforurening er en global og grænseoverskridende forurening, og undersøgelser viser, at amerikanere bliver syge og dør en for tidlig død på grund af kinesernes luftforurening.

luftforurening kina

6.7 Drikkevand i Danmark i dag

Forureningen fra storbyer og industri i Danmark er begrænset. Produktion og afskaffelse af affald er underlagt strenge regler. Også landbrugsproduktion er underlagt strenge regler.

Tidligere havde udvaskning af næringsstoffer fra landbruget en stor betydning for livet i de indre danske farvande, fjorde og kystnære områder. Det betød betydelig algevækst om sommeren og store mængder bundslam på udsatte steder. I perioden med mange næringsstoffer så man oftere bundvendinger, hvor der opstod så iltfattige forhold, at alt døde.

Regler for brug af gødning blev indført i den første vandmiljøplan i 1985.

I 2012 introducerede myndighederne randzoner i en plan for grøn vækst for at undgå udvaskning af næringsstoffer.

shutterstock_66231829 landbrug afvandingskanal ingen randzone

På billedet er der ingen randzoner.

Randzoner betød, at landmænd ikke måtte dyrke marken eller gøde jorden tættere end 10 meter fra åer, vandløb eller søer.
Regeringen har januar 2016 afskaffet randzoner.
shutterstock_257387209 vand

På trods af mange års fokus på vandmiljøet, kan vi alligevel med bedre og bedre nøjagtighed måle, at indholdet af pesticider i grundvandet er steget. Pesticider er sprøjtegifte, som bruges i landbruget. Men det er Miljøstyrelsens vurdering, at de pesticider, der findes i grundvandet, helt overvejende skyldes fortidens synder. I dag godkendes kun pesticider, der nedbrydes hurtigt på marken, så de ikke havner i grundvandet.

Glyphosat er blandt de mest anvendte pesticider. Alligevel er der gennem årene kun set enkelte fund af glyphosat i grundvandet. Vi undersøger vores drikkevand løbende, og der kontrolleres netop for pesticidet glyphosat, der er det mest anvendte ukrudtsmiddel. Ifølge Miljøministeriet har Danmark “noget af verdens reneste drikkevand, og danskerne skal fortsat trygt kunne drikke vand fra vandhanen”.

Aktivitet: Ukrudtsbekæmpelse

Find et sted med ukrudt, der skal bekæmpes, og hvor I kan sammenligne resultaterne af ukrudtsbekæmpelse.

Marker 4 områder (1 meter · 1 meter) ved siden af hinanden med ukrudt.

I område 1 dækkes området med sort plast.

I område 2 fjernes alle ukrudtplanter med hænderne.

I område 3 sprøjtes med roundup. I skal sprøjte en dag, det er vindstille, da det ellers kan påvirke de andre områder. Roundup er en plantegift og ikke giftig for mennesker.

I område 4 gøres intet.

Følg de 4 arealer mindst en gang om ugen i 4-6 uger.

Notér jeres observationer. Hvilken metode er mest effektiv?

Hvilken metode kræver mest arbejdskraft?

6.8 Luftforurening i Danmark

Et andet område, hvor vi er udfordret i Danmark, er i forhold til luftforurening.

Luftforurening er til dels en grænseløs forurening, men det er også en lokal forurening. Luftforurening er partikler i luften. De store partikler kan transporteres langt og er derfor grænseoverskridende forurening, mens de farligere ganske små partikler mere har lokal udbredelse.

Der er nok ikke mange, der vil undres over, at der på en befærdet vej i København i myldretiden er forurenet med partikler i luften. Men hvad der måske kan undre, det er, at forureningen i villakvarterene langt væk fra byerne er lige så stor på grund af brændeovne.

brænde

Brændeovne står for 60% af Danmarks samlede partikeludslip. Til sammenligning udgør trafikke ca. 16%.

Ifølge Sundhedsstyrelsen forårsager forureningen med fine partikler fra privat brændefyring mindst 200 for tidlige dødsfald årligt i Danmark. Partiklerne er kræftfremkaldende.

partikelforurening 28 jan 12 jp

Aktivitet: Partikelforurening fra brændeovne

I skal først skaffe jer viden omkring brændeovne og miljø ved at læse om brændeovne. Derefter skal I diskutere, om det fortsat er en god ide at afgiftsfritage brænde.

Energi fra olie, kul, gas, vindmøller, biogasanlæg, affaldsafbrænding og meget andet er alt sammen belagt med massive afgifter.

Den eneste brændsel, vi ikke har afgift på, er brænde. Derfor ser mange det som attraktivt at anskaffe en brændeovn.

Er det rimeligt? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Læs evt. et udsnit om brændeovne fra en vejledningen fra Sundhedsstyrelsen til kommunerne om bedre miljø:

Tænk sundhed ind i miljøer 2011

Du kan se hele vejledningen her

6.9 Energikilder i Danmark

På satellitbilledet nedenfor ses, hvordan vores byområder i de industrialiserede lande lyser op set udefra. Netop de industrialiserede lande forbruger mange af Jordens ressourcer og er storforbrugere af energi.

europe_dnb_2012_geo 400px

I Danmark har der været stor velvilje hos alle partier i folketinget til at lave det, som politikerne kalder en “grøn omstilling”. En grøn omstilling har betydet, at Danmark har investeret i blandt andet vindmøller og solenergi. Det er en meget dyr energi, men når først vindmøllerne og solcellerne er bygget og opstillet, så er energiformerne bæredygtige – det kaldes vedvarende energi fordi sol- og vindenergi varer ved.

Grafen nedenfor viser udviklingen af Danmarks energiforbrug. Grafen viser, hvordan vi får mere og mere energi fra vedvarende energikilder og mindre og mindre fra kul og koks.

Klik for at forstørre.
Danmarks bruttoenergiforbrug.
Kilde: Statistisk årbog 2015, Danmarks Statistik

I 60’erne og 70’erne havde de fleste hjem et oliefyr til at opvarme boligen og vand. I dag har de fleste fjernvarme eller gasfyr, medmindre man bor på landet. Denne udvikling fra at alle hjem var små private “kraftvarmeværker” til, at vi i dag har store centrale kraftvarmeværker, har betydet rigtig meget for at få nedbragt luftforureningen i Danmark. Det skyldes, at vi er rigtig dygtige til at rense røgen fra kraftvarmeværker, og forureningen er ubetydelig.

I Danmark er vi rigtig dygtige til, at få mest muligt energi ud af det vi brænder af på vores kraftvarmeværker. Det betyder, at vi ikke frådser med energien.

Kraftvarmeværk der afbrænder kul.

Men at brænde olie, kul og naturgas af er ikke bæredygtigt. Disse brændsler kaldes for fossile brændstoffer, og de har være millioner år om at blive dannet i vores undergrund, så selvom vi ikke forurener, når vi brænder dem af, så er det altså ikke bæredygtige energikilder.
Udvinding og transport af olie har også nogle andre katastrofale følger, når der ind imellem sker ulykker. Et af de mest alvorlige var i den mexikanske golf i USA i 2010, hvor en boreplatform havde en ulykke og først efter 87 dage fik sat prop i en undersøisk olieledning.
shutterstock_62505043Fugl03 400px

En meget stor del af danskernes energiforbrug ligger i transport.

Også dette område er pålagt med store afgifter. Der er store afgifter på at købe en bil, men der er også afgifter forbundet med at eje bilen, og så er der naturligvis også stor afgifter på benzin og diesel.

shutterstock_168370127BilerMotorve 400pxj

Politikerne har gjort det billiger at eje små benzinøkonomiske biler og dyrere at eje store “benzinslugere”. Det er en måde, hvorpå vores politikere prøver at styre vores adfærd. Det har også betydet, at bilproducenter laver mere benzinøkonomiske biler, netop fordi forbrugeren efterspørger det.

bil langt på liter

Transport med en bil er ikke en bæredygtig måde at transportere sig på. De fleste biler kører på fossile brændstoffer som benzin eller diesel. Dieselbiler kører længere per liter, og derfor er der flere og flere der køber dieselbiler. Men dieselbiler forurener også mere end benzinbiler. Specielt i byerne er denne partikelforurening af meget fine og sundhedsskadelige partikler et problem.

shutterstock_177852386 bil green fuel

Elbiler løser dette problem. Politikerene har i en årrække givet tilskud til elbiler. Elbiler kan dog heller ikke siges at være bæredygtige, selvom de ikke forureninger i nærmiljøet. Det skyldes, at elbiler kører på batteri. Den strøm, elbilerne kører på, kommer fra kraftvarmeværkerne, som brænder fossile brændstoffer af. Men selvom man sagde, at strømmen kun kom fra vindmøller, så har batterierne kun en vis levetid, så skal de skiftes, og de udgøre i sig selv en miljøbelastning.

Op gennem 1900-tallet er verdens energiforbrug steget og steget. Energikilderne til dette øgede energiforbrug har været fossile brændsstoffer som kul, olie og gas. Vi har kunne måle en forhøjet CO₂-koncentration i atmosfæren, men det kan du læse mere om i afsnittet om klima.

Læringsmål

Færdighedsmål