Indholdsfortegnelse
6.1 Naturen forandres
Vi mennesker påvirker vores omgivelser på mange måder; Vi bruger landområder og ressourcer, vi forbruger energi, vi forurener, og vi oplever, at klimaet ændres.
Vi mennesker forandrer naturen.
Vi opfører byer på bekostning af landområder. Det påvirker dyre- og planteliv, der også påvirkes af infrastruktur som veje og togbaner.
De landområder, hvor vi mennesker ikke bygger beboelse og byer, der dyrker vi jorden. Vi gør brug af store landområder til fødevareproduktion, og nogle steder fældes skov, fordi træ er værdifuldt, hvorefter jorden dyrkes, i stedet for at skoven genplantes.
I Danmark i 60’erne udrettede man Skjern å. Det var et dyrt og omfattende projekt med det formål at dræne engarealer og skabe mere værdifuld landbrugsjord. Det lykkedes, men år efter var biodiversiteten lille, og udvaskede næringsstoffer skabte problemer med iltsvind i Ringkøbing fjord. Efter cirka 25 år påbegyndte man en meget dyr genopretning af Skjern å.
Eksemplet viser, hvordan vi mennesker kan ændre økosystemerne omkring os, men hvordan vi også kan bliver klogere.
I nyere tid har UNESCO’s verdensarvsliste været med til at sætte fokus på naturværdier over hele verden. UNESCO er en del af De forenede Nationer (United Nations), som har 183 medlemslande.
Det er naturværdier som for eksempel skove, bjergkæder, søer, ørkener, koralrev, gletsjere, bygninger, kvarterer eller hele byer, som er blevet erklæret bevaringsværdige under det internationale verdensarvsprogram, der administreres af UNESCO. I 2015 var der 197 naturområder, der var på verdensarvslisten.
I Danmark er naturområderne Stevns Klint, Vadehavet, Ilulissat Isfjord (Grønland) og Parforcejagtlandskaberne i Nordsjælland på UNESCO’s verdensarvsliste.
Aktivitet: 10 danske kystprojekter
I oktober 2015 besluttede Danmarks nye liberale erhvervs- og vækstminister, at give lov til at bygge ved kysten i 10 udkantsområder i Danmark.
Se erhvervs og vækstministeren oktober 2015 fortælle om 10 kystprojekter her
Læs mere om kystprojekterne her
Se Danmarks Naturfredningsforenings kampagne for at “redde” kysterne her
Hoteller i strandkanten på Kreta
Diskutér, om I synes, man skal tillade de 10 danske strandprojekter.
Skal vi hjælpe danske udkantskommuner med at skabe et turisterhverv, eller skal vi for enhver pris redde de danske kyster overalt?
Diskutér to og to, og tag til sidst diskussionen på klassen.
Befolkningstal
Kun ved at gøre alle rigere, vil hastigheden hvormed befolkningstallet vokser falde. Det forklarer den svenske læge Hans Rosling i et Ted talk foredrag her:
Global population growth, box by box
Bemærk, at man kan sætte danske undertekster på.
6.2 Ressourcer og livscyklusanalyse
Vi bliver flere og flere mennesker på Jorden, og vi bliver alle sammen rigere og rigere. Det betyder, at vi bruger flere af Jordens ressourcer, som er begrænsede.
Et eksempel, på at vi mennesker forbruger Jordens ressourcer, er fiskeri. De industrialiserede landes fiskeflåder er fantastisk effektive, hvilket har betydet, at der mange stedet er blevet overfisket. Vi mennesker har således reduceret forskellige fiskebestande så meget, at de reelt er udrydningstruet. I EU har vi lært af fortidens fejl og indført fiskekvoter, men i andre dele af verden mangler denne regulering.
Men også den enkelte forbruger er ansvarlig for forbrug af Jordens ressourcer.
Vi køber forbrugsgoder, og når de produceres forbruger vi ikke alene Jordens ressourcer. Vi forbruger også energi i produktionen og ved transporten af varerne.
På Danmarks tekniske Universitet (DTU) undersøger man, hvor meget forskellige aktiviteter belaster miljøet. Det gør man ved at udarbejde en livs-cyklusanalyse fra vugge til grav. Man kan for eksempel lave en livscyklusanalyse for en bil, hvilket indebærer en undersøgelse af bilens fremstilling, anvendelse og bortskaffelse. Man undersøger skader på miljøet også på tværs af landegrænser, hvis dele af produktionen eller udvindelsen af råstoffer ligger i udlandet.
På den måde kender man den samlede miljøbelastning.
6.3 Bæredygtig udvikling
I 1987 blev den såkaldte Brundtlandrapport fremlagt i FN (De forenede Nationer). Brundtlandrapporten er navngivet efter den norske daværende statsminister Gro Harlem Brundtland, som ledte Brundtlandkommissionen. Rapporten definerer bæredygtig udvikling:
Rapporten satte fokus på miljøproblemer, at de er globale og kræver samarbejde og internationale løsninger.
Senest i år 2015 vedtog verdens stats- og regerinsledere 17 nye verdensmål for bæredygtig udvikling, som kan ses her.
I de senere år har en større fokus på bæredygtighed betydet, at man i mange lande affaldssorterer og genbruger.
Inden 2020 skulle Danmark ifølge EU’s affaldsdirektiv genanvende mindst halvdelen af al vores papir, plast, metal og glas fra husholdningsaffaldet herhjemme.
I Danmark er vi blandt andet gode til at genanvender papir. Ét kilo avis bliver til 32 nye æggebakker. Se, hvordan vi genanvender papir her
CO2 og cola dåser
Hver gang du genbruger 1 cola dåse af aluminium, sparer du nok energi til at kunne spille playstation i 2 timer.
6.4 Dyrebeskyttelse
Vi mennesker skal leve side om side med Jordens dyr. Ikke desto mindre har menneskets fremfærd betydet meget for mange dyrearter.
Heldigvis er der også på dette punkt sket meget i forhold til at bevare natur, hvor biodiversiteten er høj. Også i udviklingslande samarbejdes om at frede regnskove og andre økosystemer.
Desværre er dyrearter truede på grund af menneskers grådighed. Det gælder blandt næsehorn. Hornet er værdifuldt, og derfor skyder krybskytter i Sydafrika næsehorn for kun at tage dyrets horn. På billedet ses derfor hvordan rangers afskærer hornet forebyggende, så det ikke længere er interessant for krybskytter at skyde dyret.
Men når dyr ikke er udrydningstruede, afholder vi mennesker os ikke fra at slå dem ihjel. Et eksempel er grindehval fangst, hvor de store dyr bliver slået ihjel med begrundelsen, at det er tradition. Færingerne har tilladelse fra det internationale samfund – den internationale hvalfangstkommision, netop fordi grindehvalen ikke er udrydningstruet. Det er en tradition for færingerne at dræbe ca. 900 grindehvaler hvert år, hvorefter hvalkødet deles ud til færinger uden fortjeneste.
Men organisationer demonstrerer, og især den australske organisation Sea Shepherd aktionerer aktivt mod hvalfangst.
Men den danske stat bakke op om færingernes traditionelle grindedrab, som når danske specialstyrker og søværnet sendes til Færøerne om sommeren for at beskytte hvalfangsten mod Sea Shepherds aktioner.
