Levesteder – Biologiskolen

Levesteder – økosystemer og biotoper

Indholdsfortegnelse

1.1 Levesteder i Danmark

I Danmark findes meget forskelligartede levesteder, på trods af at Danmark er et lille land; Kysterne, vadehavet, søer og vandløb, det åbne land, skoven, heden og mosen.

Levesteder i Danmark

Danmark har mange fredede områder, hvor dyre- og planteliv kan udfolde sig, og vi har også en meget lang kystline, som mange steder er uberørt.

Ved Vesterhavet er der barske forhold, hvor bølger og vind former kysterne.

Klitterne ved Vesterhavet

I den sydlige del af Danmark finder man vadehavet, som er fuldt af liv. Det er et utrolig vigtigt spisekammer for et rigt fugleliv, og der er en meget høj biodiversitet.

biodiversitet

Vadehavet

Marker, enge, moser og åbne græsarealer kaldes under ét for “det åbne land”.

Det åbne land

Nær skoven og i det åbne land lever både råvildt og haren. Haren er udbredt over det meste af Europa, men er på tilbagetog i Danmark. Man mener, det er det intensive landbrug, der truer den.

En voksen hare vejer cirka 4 kg, og den kan løbe 80 km/t.

Danmark er meget præget af mennesker, og danske dyr må indretter sig efter de steder, hvor det er muligt for dem at leve. Ræven har tilpasset sig livet i skoven, på landet og i byen.

Ræven har tilpasset sig livet i skoven, på landet og i byen

Kronvildt

På heden findes Danmarks eneste giftslange Hugormen.

Hugorm

Uanset om I tager ud i skoven, eller I bare finder mindre grønne områder, der hvor I bor, så kan I finde liv. Især insekter kan man finde overalt.

Biller

Ved danske moser findes en ganske særlig plantevækst. Ved danske moser finder man blandt andet den kødædende plante rundbladet soldug. Den er dog kun farlig for insekter.

shutterstock_148553753 plante blomst 400px

Rundbladet soldug

Se filmen nedenfor fra Naturstyrelsen om biodiversitet.

Naturstyrelsen: Biodiversitet.

Aktivitet: Hvilke vilde dyr kender du?

Gå sammen i par. Skriv ned, hvor mange vilde dyr I kan huske at have set i Danmark.

Overvej, hvor de lever, og hvad de spiser.

Som afslutning kan I sammenligne resultaterne på klassen.

1.2 Økosystem

Økosystem

Et økosystem er et system, hvor man beskriver alle levende organismer og alle de elementer, der udgør systemet som for eksempel jordforhold, luftfugtighed og meget andet.

Økosystem økologi

Et økosystem kunne for eksempel være skoven.

Skoven er et økosystem

Eksempler på økosystemer og biotoper

Når man beskriver et økosystem, beskriver man også den indbyrdes afhængighed organismer imellem. Et eksempel kan være, at planteædende dyr er afhængige af planter, og at planter er afhængig af mikroorganismer til at nedbryde døde dyr og plantedele, så jorden tilføres næring. En fuldstændig beskrivelse kan være meget omfattende, så man beskriver ofte kun de væsentligste elementer.

Afgrænsning af økosystem

Man kan afgrænse et økosystem på mange måder. Man kan betragte Jorden som ét samlet økosystem, men det er dog alt for besværligt.

Når man beskriver et økosystem, er det typisk en samlet enhed, for der er stor indbyrdes afhængighed mellem de organismer, der lever i økosystemet.

Ofte beskrives forskellige naturtyper som økosystemer som for eksempel mose, skov, eng og mange andre. Når man afgrænser økosystemer på denne måde, er det fordi, områderne ikke umiddelbart er indbyrdes afhængige. Hvis man fælder skov, betyder det for eksempel ikke, at engarealer påvirkes.

Engen er et økosystem.

1.3 Biotop

Biotop

En biotop er et begrænset levested for enkelte dyr eller planter med fælles miljøfaktorer.

Der er typisk mange biotoper indenfor et økosystem, og overgangen mellem økosystem og biotop er flydende.

Biotop definition

En biotop kunne for eksempel være livet nær bredden af en lille skovsø.

Søbredden er en biotop.

En biotop kunne også være et afgrænset skovområde.

shutterstock_163224245TreeNedbrydning

Vådområder, søer og vandløb er vigtige biotoper i det danske landskab.

På opdagelse i naturen

I vandløb løber den nedbør, som ikke fordamper eller siver ned som grundvand. Vandløb er levested for både dyre- og planteliv og indtager en vigtig rolle i den danske natur. Vandløb er ynglested for fisk som for eksempel ørreden, som vender tilbage til det vandløb, den kom fra, når den skal formere sig.

Men vi udleder spildevand og forurener, og vi dræner jorden for at få mere landbrugsjord. Derfor kan vandmiljøet trues af menneskers aktivitet.

Læs mere om små søer og vandhuller hos

Naturstyrelsen

Nogle dyr og planter er meget specialiserede og kan kun overleve i ganske særlige biotoper, mens andre er overlevelsesdygtige i mange forskellige biotoper.

Musvågen er meget alsidig i sig fødevalg. Den spiser mus, små pattedyr, fugle såvel som krybdyr, regnorme, padder og ådsler. Musvågen klarer sig godt i Danmark, og man skønner, at der er cirka 6000 ynglende par herhjemme.

Musvågen sidder ved åbne arealer og søger føde

Dyr, der har meget specielle krav til miljøfaktorer, er udrydningstruede. Vi har omdannet så store områder til beboelse og landbrug, at nogen dyr har svært ved at overleve. Derfor fredes områder ofte, hvor der lever dyr, der er udrydningstruede.

Du kan se en rødliste over udrydningstruede plante- og dyrearter her

Se filmen nedenfor fra Naturstyrelsen om det åbne land.

Naturstyrelsen: Det åbne land

Aktivitet: Et indblik i en biotop og et økosystem

I skal øve jer i at beskrive en biotop og et økosystemer.

Vælg et dyr i kender, der lever i Danmark.

Brug nettet, eventuelt naturstyrelsens artsleksikon, til at få mere viden om dyret.

Beskriv den biotop, som dyret lever i.

Beskriv dele af det økosystem, som dyret indgår i, herunder mindst to andre organismer, som eksisterer i samspil med det dyr, I har valgt.

Lav en præsentation for klassen – en planche eller en powerpoint præsentation.

Dyr og planter på nettet

Hvis du har brug for mere viden om dyr og planter, er der gode steder på nettet.

Når I skal ud og foretage naturundersøgelser, kan I finde opgaver og hjælp til artsbestemmelse af planter hos:

www.danmarksflora.dk

I kan også benytte skov og naturstyrelsens publikation udgivelsen 40 Danske træer og Buske.

https://mst.dk/media/114243/40-danske-traeer-og-buske.pdfnaturstyrelsen.dk//artsleksikon

Naturskov

14 procent af Danmarks areal er dækket af skov. Det svarer til, at der er cirka 1000 kvadratmeter skov per dansker, hvilket er størrelsen af en typisk parcelhusgrund.

Men i forhold til resten af Europa er vi fattige på skov. I Europa er der i gennemsnit 3000 kvadratmeter per europæer.

I Danmark ejer den danske stat store skovarealer. Naturstyrelsen har udlagt lige under 10 procent af statsskovene som særligt beskyttede arealer. Det er for at skabe den bedst mulige trivsel for dyre- og plantelivet.

Læringsmål

Færdighedsmål

Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier.
Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber.
Eleven kan sammenligne karakteristiske danske økosystemer.

Vidensmål

Evleven har viden om ord og begreber i naturfag.
Eleven har viden formidling af naturfaglige forhold.
Eleven har viden om naturforvaltning.
Eleven har viden om miljøfaktorer i forskellige biotoper.

Ferskvand

1.6 Åer og vandløb

I Danmark er der cirka 65.000 kilometer vandløb. Det er lige fra små vandløb til store åer.

Vandløb og landbrug

Åer og vandløb er en vigtig del af økosystemet. Der lever mange forskellige dyr i vandløb, og vandløbene er ynglested for blandt andet laksefisk.

Vandløb, Odense

Vandløb har også en anden funktion nemlig at afvande marker og forhindre oversvømmelser. Derfor er der regler for vedligeholdelse af vandløb, der betyder, at vegetation skal fjernes fra vandløbene med jævne mellemrum. Desværre truer denne vedligeholdelse af vandløbene biodiversiteten, fordi vandplanterne er levested for mange dyr.

Problemet er, at hvis vandløb ikke vedligeholdes, så vil ca. 20.000 ha landbrugsjord med jævne mellemrum blive oversvømmet til stor skade for landmandens afgrøder.

Vi har i Danmark en lang tradition for fokus på naturbeskyttelse. Naturen er hele tiden i forandring, men en stor del af forandringerne er menneskeskabet. Vi ved, at vi har fjernet mange biotoper, også i danske vandløb og åer, hvorfor vi har vandmiljøplaner, som lægger begrænsninger på landmændenes opdyrkning og gødning af randzonerne omkring åer og vandløb.

Aktivitet: Fødekæder i søer

Dyr i en sø er afhængige af hinanden. Fødekæden i en sø starter med organisk plantemateriale.

Lav en tegning af en fødekæde for en sund sø og for en eutrofieret sø.

Aktivitet: Vandgennemstrømning

I skal måle vandgennemstrømningen (målt i enheden liter/sekund) i et vandløb.

Mål bredden af bækken, og find den gennemsnitlige dybde. Når I ganger de to tal med hinanden, finder I tværsnitsarealet.

Mål hvor langt vandet strømmer på en given tid (strømningshastigheden), som det er anvist i videoen nedenfor.

Øvelsesvejledning i måling af vandgennemstrømning

Strømningshastigheden ganges med tværsnitsarealet, hvorved vandgennemstrømningen bestemmes.

Bemærk, at hvis I regner i meter, så fås resultatet i m³/sek. Det gælder at 1 m³ = 1000 liter.

Diskutér på klassen, hvorfor det kan være interessant at vide hvor meget vand, der løber i en bæk.

1.7 Søer og vandhuller

Levevilkårene i en sø er meget anderledes end i vandløbet. Søer og vandhuller er kendetegnet ved, at der er store områder med stillestående vand, på trods af at vandløb løber til og fra søen.

Springlag

Springlag

Når vandet i søen er stillestående, kan der i foråret opbygges springlag. Springlag er, når overfladevand og bundvand er adskilte.

Vand har den største massefylde ved 4 grader. Når foråret kommer og overfladevandet opvarmes, vil bundvandet forblive 4 grader, fordi vandet har en høj massefylde og derfor ikke opblandes med det øvrige vand.

Springlag har også betydning for, at bundlaget ikke iltes, fordi det ikke opblandes.

Springlag. Klik for at forstørre.

Springlag finder i søer, hvor vandet er stillestående, men kan dog også findes i havet, hvor strømmen ikke er stærk.

shutterstock_299681828 gudenå sø

Aktivitet: Springlag

I skal konstruere jeres eget springlag. I skal bruge lidt sovsekulør, isterninger, en lille vandslange, et højt måleglas jo større jo bedre.

Udførelse:

Fyld glasset 1/3 op med koldt vand
Put lidt sovsekulør i vandet, og ryst glasset.
Put et par isterninger i vandet, og vent, til de er smeltet.
Nu skal I bruge cirka 50 grader varmt vand fra en vandslange.
Tag vandslangen, og hæld forsigtigt det varme vand ovenpå det kolde farvede vand.
Mærk hvordan glasset er varmt for oven og koldt for neden.
Lad glasset stå, og mærk på det hvert 10. minut.

Skriv jeres erfaringer med forsøget ned.

Mergelgrave er små søer, der er opstået, hvor der har været gravet mergel. Det kan være livsfarligt at tage en svømmetur i en mergelgrav. Hvorfor det?

Vandplanter

Langs søens breder vokser sumpplanter.

I næringsrige søer vil overgangszonen blive domineret af høje sumpplanter som, dunhammer, tagrør, rørgræs, pindsvineknop og gul iris.

Dunhammer

I søer findes flydebladslanter. De kan være hvide og gule åkander, svømmende vandaks og vandpileurt. De har alle deres rodnet fæstet til bunden. Der findes også fritsvømmenede planter som andemad og frøbid.

shutterstock_292699124 dyr frø plante 400px

Nogle planter er hele tiden under vandet. De findes typisk ud til 5-7 meters dybde. Mange vandplanter løfter deres blomster op til overfladen. Derved kan de blive bestøvet af luftbåren pollen eller af insekter.

Dyreliv

Der lever et stort antal smådyr ved søens bredder og på bunden. Mange insekter lever en del af deres liv i ferskvand. Det er arter som guldsmede, vårfluer, døgnfluer og slørvinger. Der er også snegle, tanglopper og muslinger i vores ferske vande.

Ferske vande i Danmark

Der er sjældent mere en 5 – 15 forskellige fiskearter i en sø, men der findes 30 forskellige arter i Danmark. De mest almindelige fisk er karusser, skaller, brasen, gedde og aborre.

Gedden er vigtig for en sø i balance

Der findes padder og frøer ved vores søer. Alle padder af afhængige af vand, når de skal yngle. Skrubtudsen er den mest almindelige padde. Haletudserne er giftige, så den kan yngle i søer, hvor der også er fisk.

Butsnudet og spidssnudet frøer findes mest i små søer og vandhuller, hvor der er vegetation, så deres haletudser kan gemme sig. Uden for ynglesæsonen kan man finde frøerne ude af vandet langs bredden.

Søer er også tilholdssted for en række fugle. Søerne bliver dels brugt som ynglested for vandfugle og som rasteplads for trækfugle.

Succession

Succession

Succession af en sø betyder, at den langsomt omdannes til en mose. Hvis plantevæksten i søen og ved søens bredder får lov at vokse uhæmmet, vil søen med tiden ophøre med at eksistere.

Succession. Klik for at forstørre.

Derfor vedligeholder man bredden ved mange søer ved at fjerne overskydende vegetation, så man kan bevare søen og dermed dyre- og plantelivet ved den.

Mergel og mergelgrave

Mergel er kalkholdig jordart, der tidligere blev brugt til jordforbedring på marker.

Mergel blev især brugt i 1800-tallet, hvor mergel blev gravet op ved håndkraft. Der findes mergelgrave over hele landet.

1.8 Søers eutrofiering

Eutrofiering er, når for meget næring får en sø til at dø, så der kun er skidtfisk tilbage.

Eutrofiering af sø

Søer og vandhuller er meget sårbare overfor påvirkninger. Hvis der udledes for mange næringsstoffer til søen, vil der ske en opblomstring af alger, og søen kan ende med at “dø”.

Alger kan være tegn på eutrofiering

Når algevæksten bliver for stor, vil de højere planter forsvinde, og nedbrydningen af døde alger vil forårsage iltmangel. De iltkrævende rovfisk som ørred, sandart og aborre kan ikke længere leve i søen, men det kan istedet skidtfisk som brasen, skallen og karussen. Skidtfiskene spiser dafnier, og da dafnier er de dyr, der holder alger nede, er en ond cirkel sat i gang.

Til sidst vil der blive ophobet bundslam, og det vil være meget svært at stoppe eutrofieringen.

Eutrofiering. Klik for at forstørre.

Eutrofiering af en sø

Hvis man vil stoppe eutrofiering, skal man gøre flere drastiske tiltag:

Standse tilførsel af næring.
Opsuge og bortskaffe bundslam.
Opfiske skidtfisk.
Kalke søen (for at binde fosfater).
Tilføre ilt med luftpumper.

Læringsmål

Færdighedsmål

Eleven kan undersøge og organismers livsbetingelser i forskellige biotoper herunder med kontinuerlig digital dataopsamling.
Elever kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag.
Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer.
Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier.

Vidensmål

Eleven har viden om miljøfaktorer i forskellige biotoper.
Eleven har viden indsamling og validering af data.
Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer.
Eleven har viden metoder til af formidle naturfaglige forhold.