Forplantning – Biologiskolen

Pubertet

15.1 Kroppens forandring

Der er stor forskel på, hvornår børn viser pubertetstegn, men puberteten igangsættes af hormonsignaler fra hjernen.

Fælles for begge køn er, at man under puberteten vokser hurtigere end tidligere, men to år efter man er blevet kønsmoden, ophører man med at vokse.

Tegn på drenges pubertet er, at testiklerne vokser og efterfølgende vokser penis, behåring, øget muskelmasse, strubehovedet vokser og stemmen går i overgang.

Hos piger er tegn på pubertet vækst af brystkirtler, behåring af kønsorganer, mængden af fedtvæv øges og menstruation indtræffer.

Uren hud

Fælles for piger og drenge i pubertet er, at mange oplever uren ansigtshud. Dette skyldes en øget produktion af androgen, som får talgkirtlerne til at vokse og producere mere hudfedt. Hudfedt sammen med døde hudceller kan tilstoppe hårsækken. Det forhindrer hudfedtet i at komme ud, og så kan bakterier fra hudens overflade skabe betændelse i hårsækken, hvilket i daglig tale kaldes en bums.

Klik for at forstørre.

shutterstock_255146332 bumser pubertet 400px

Der er stor forskel på, hvornår piger får deres første menstruation og dermed bliver kønsmodne. I gennemsnit er piger ca. 13½ år ved første menstruation, men det er fuldt normalt, hvis en pige får første menstruation som 10-årig eller som 17-årig.

shutterstock_110500925 menstruation 400px

Man kan opleve smerter i forbindelse med menstruation.

De hormonelle forandringer i kroppen kan påvirke humøret, hvilket kan give gnidninger i hjemmet, mens andre ikke mærker nogen forskel.

Læringsmål

Færdighedsmål

Eleven kan med modeller forklare det enkelte menneskes udvikling.

Vidensmål

Eleven har viden om menneskets regulering af kroppens indre miljø.
Eleven har viden om menneskets udvikling og reproduktion fra undfangelse til død.

Kønsorganer

15.2 Vores køn

Vi mennesker bærer 23 kromosomer fra mor og 23 kromosomer fra far – i alt 23 kromosompar eller 46 kromosomer.

Det sidste kromosompar kaldes kønskromosomerne. XX giver en pige og XY giver en dreng.

Kønskromosomer.

Klik for at forstørre.

For alle fostre gælder det, at der er anlæg til både mandlige og kvindelige kønsorganer, men Y-kromosomet indeholder et gen, der sikrer, at han producerer et hormon, der bevirker en udvikling af de mandlige kønsorganer, samtidig med at de kvindelige forsvinder.

Først efter ca. 7 uger kan man se, om det bliver en dreng eller en pige, selvom det ligger i generne fra befrugtningsøjeblikket.

15.3 Mandens kønsorganer

Mandens kønsorganer består af testikler, penis, bitestikler, sædledere, sædblærer, prostata (eller blærehalskirtlen) samt de cowperske kirtler.

Mandens kønsorganer.

De overordnede hormoner FSH og LH fra hypofysen igangsætter, at der dannes det mandlige kønshormon testosteron i testiklerne, og det er også i testiklerne, at sædceller dannes.

FSH sætter gang i, at celler i testiklerne danner receptorer, mens LH påvirker andre celler i testiklerne til at producere testosteron. Testosteron og receptorer kobles, hvorved sædproduktion igangsættes i sædrør i testiklerne.

Klik for at forstørre.

Sædceller dannes ved meiose, hvor antallet af kromosomer er halveret – det vil sige, at en sædcelle kun indeholder 23 kromosomer, hvoraf ét er et kønskromosom.

Efter meiosen i testiklerne færdiggøres og modnes sædcellerne i bitestiklerne, hvorefter de ledes gennem sædlederne.

Klik for at forstørre.

Sædcellen.

I nedenstående figur ses et tværsnit af penis. I penis findes to svulmelegemer, og ved seksuel stimulering fyldes svulmelegemerne med blod, som ikke kan strømme væk, fordi venerne lukkes af.

Tværsnit penis 400PX

Penis bliver hård og rejses, og man siger at penis er erigeret, hvilket muliggør samlejet.

eregeret penis_400px

Svulmelegemer i penis.

Ved udløsning udstødes sæd gennem urinrøret i penis. Men undervejs gennem sædlederne og urinrøret tilsættes sædcellerne væske fra sædblærerne, prostata og de cowperske kirtler. Væsken fra sædblærerne har til formål at øge sædcellernes overlevelse ved at være svagt basisk, idet væsken neutraliserer det sure miljø i kvindens skede og beskytter den mod angreb fra kvindens immunsystem. Samtidig leverer væsken energi til sædcellernes rejse.

15.4 Kvindens kønsorganer

Kvindens kønsorganer består af æggestokkene, æggelederne, livmoderen, skeden, kønslæberne og klitoris.

Klik for at forstørre.

På figuren ovenfor ses de små kønslæber og de store kønslæber, hvor de store kønslæber beskytter skedeåbning, urinrørsåbning og klitoris. Klitoris er et organ med mange nerver, og er derfor meget følsom.

Kvindens kønsorganer.

Skeden (vagina) er ca. 10 cm lang og har en lav pH-værdi, hvilket hjælper til at beskytte mod infektioner.

Ovenfor skeden ligger livmoderen, som er vinklet fremad i forhold til skeden.

Klik for at forstørre.

Livmoderens væg består af glat muskulatur, som er vigtig i forbindelse med veer ved fødslen. Den nederste del af livmoderen kaldes livmoderhalsen, som er åben i få dage mens kvinden har ægløsning, hvilket gør det muligt for sædceller at nå op gennem livmoderen og videre ud gennem æggelederne og befrugte et æg.

Æggestokke, æggeledere og livmoder.

Æggelederne udgår fra livmoderen og udmunder i æggeledertragtene, som opfanger ægget fra æggestokkene ved ægløsning. Hvis ægget efter ægløsning befrugtes, foregår det øverst i en æggeleder, hvorefter det befrugtede æg (zygoten) bevæger sig ned gennem æggelederen og sætter sig fast i livmoderen.

Klik for at forstørre.

shutterstock_151129412 piger 400px

15.5 Menstruation

En kvindes menstruationscyklus varer mellem 21-35 dage med blødning mellem to og fem dage. Midt i perioden frigøres et æg fra én af de to æggestokke. Det kaldes ægløsning og sker normalt på dag 14.

Livmoderen skal være klar til, at et æg kan sætte sig fast i livmoderen i tilfælde af, at ægget bliver befrugtet. Derfor vokser livmoderslimhinden. Hvis ægget ikke bliver befrugtet, skal livmoderslimhinden udstødes, hvilket sker på dag 1 i menstruationscyklus via menstruationsblod.

Nedenfor ses en figur, der viser dagene i en menstruationscyklus.

Klik for at forstørre.

Menstruation.

Overordnet er det hypothalamus, der styrer menstruationscyklus ved hjælp af regulerende hormoner, der stimulerer udskillelsen af FSH og LH fra hypofysen.

Og ligesom hos manden er det disse overordnede hormoner, FSH og LH fra hypofysen, der igangsætter, at æggestokkene begynder at producere de kvindelige kønshormoner østrogener og progestogener.

Det vigtigste østrogen er østradiol, og det vigtigste progestogen er progesteron. Netop disse hormoner spiller en vigtig rolle i forbindelse med kvinders menstruationscyklus.

Som foster udvikler piger forstadier til ægceller (primordiale oocytter). De dannes ved meiose i follikler i æggestokkene. Fra pigens pubertet og til overgangsalderen modnes hver måned flere af disse follikler, hvoraf den største brister ved ægløsning.

Hormoner og modning af follikler.

Follikler i forskellige udviklingsstadier. Klik for at forstørre.

Af nedenstående figur ses folliklens modning i æggestokken. Det er det overordnede hormon FSH, der hver måned stimulerer et antal follikler til at modnes samt til at danne østrogen. Det overordnede hormon LH styrer ægløsningen samt produktionen af hormonet progesteron i folliklen efter ægløsningen.

Ved ægløsning brister folliklen, og ægcellen ledes ud i æggeledertragten.

Klik for at forstørre.

Efter ægløsningen omdannes den efterladte follikel til det gule legeme, der producerer østrogen og progesteron.

Folliklers modning i æggestok.

På figuren nedenfor se blandt andet sammenhængen mellem livmoderslimhindens cyklus og hormon niveauerne over 28 dage.

Når den største follikel er modnet færdig og klar til ægløsning, udskilles en stor mængde østradiol, som som stimulerer produktionen af LH ved positiv feedback. Denne positive feedback hormon mekanisme resulterer i det meget høje niveau af LH, som resulterer i, at ægløsningen sker på dag 14.

Klik for at forstørre.

Menstruationscyklus og hormoner.

Efter ægløsningen ses at niveauet af progesteron stiger. Det skyldes, at den efterladte follikel, der nu kaldes det gule legeme, nu producerer progesteron, hvilket betyder, at kropstemperaturen stiger.

Hvis der sker en befrugtning, dennes hormonet HCG, som virker ligesom LH. Dette bevarer det gule legeme, hvorved produktionen af østrogen og progesteron fortsætter, og en graviditet påbegyndes.

Hvis der derimod ikke sker en befrugtning, så går det gule legeme til grunde 10-12 dage efter ægløsningen, hvorved mængden af progesteron aftager. Dette vil medføre, at livmoderslimhinden udstødes som menstruationsblødning.

shutterstock_121605250 gravid

Læringsmål

Færdighedsmål

Eleven kan med modeller forklare reproduktion og det enkelte menneskes udvikling.
Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.

Vidensmål