Landbrug – Biologiskolen

Landbrug i Danmark

Indholdsfortegnelse

5.1 Dansk landbrug i tal

Omkring år 1900 var der cirka 200.000 heltidslandbrug i Danmark. I dag er der cirka 30.000. Man forventer, at denne udvikling vil fortsætte, og man forudser, at der vil være under 8000 landbrug om cirka 10 år.

I dag er der cirka 66.000 personer beskæftiget i landbruget, hvilket svarer til cirka 2,5 % af alle beskæftigede. Det reelle tal er dog langt større, hvis man inddrager fødevarevirksomheder, som bearbejder landbrugets produkter. Så kommer antallet ifølge tal fra Danmarks statistik 2012 op på 175.000 beskæftigede, hvilket svarer til cirka 6,5% af arbejdsstyrken.

shutterstock_88472053 landbrug høste

5.2 Dansk landbrugsproduktion

Dansk landbrug producerer både afgrøder, dyr til slagtning og mejeriprodukter.

Mere end 90% af bedrifterne er konventionelle, hvilket betyder, at man bruger gødning og sprøjtemidler for at optimere driften.

6% af bedrifterne er økologiske, hvilket er en driftform, som er underlagt en række begrænsninger angående brug af gødning og sprøjtemidler.

Planteavl

Cirka 66% af Danmarks samlede areal er opdyrket, hvilket svarer til cirka 2,65 millioner hektar.

Afgrøder som korn og foderstoffer produceres over hele landet, og cirka 80% af produktionen går til foder.

shutterstock_104449943 400px

Dyrehold

På danske bedrifter er der dyrehold i form af malkekvæg, kødkvæg (cirka 450.000), svin eller fjerkræ.

Der fødes cirka 39 millioner pattegrise i Danmark hvert år. En del af grisene dør, mens de er helt små. De 10 millioner bliver eksporteret som smågrise, og resten cirka 19 millioner opdrættes til slagtning i Danmark. En stor del af de slagtede svin går til eksport.

En væsentlig del af fjerkærproduktionen i Danmark er industrikyllinger. Der produceres cirka 112 millioner kyllinger.

Der er 2 typer af kyllinger. Kødkyllinger som avles til kyllingekød. De vokser meget hurtigt, fra 50 gram til 2 kg på bare 5 uger. De holdes i stalde med 40.000 kyllinger i hver stald.

Slagtekyllinger

En anden form for kylling der vokser langsommere anvendes til ægproduktion.
shutterstock_122934682 landbrug høns

Udover kyllinger produceres der også 1,6 millioner kalkuner om året og et mindre antal ænder.

5.3 Miljøbelastning

Gylle

Når dyrene opdrættes, indsamles deres afføring og urin, hvilket kaldes gylle. Gyllen indeholder næringsstoffer, som køres ud på markerne. Derfor har landmanden brug for landbrugsarealer, der er store nok til at kunne optage gyllen fra svineproduktionen.
shutterstock_304885862 landbrug gylle

I Danmark er forbruget af andre gødningsstoffer udover gylle steget med mere end 300% fra 1950’erne til nu. I den periode er høstudbyttet steget med cirka 20-30%. Og gødning giver ikke kun et større høstudbytte, kvaliteten af høsten stiger også.
shutterstock_202469110 landbrug hvede

Problemet med gødning er, at hvis der gødes for meget, vil gødningen blive udvasket til vandløb, søer og de indre farvande. Derfor er der en konflikt mellem dem, der ønsker at beskytte naturen, og landbruget, som ønsker at opnå et større udbytte gennem mere gødning.

Men i Danmark drives intensivt og moderne landbrug. Det betyder, at der hele tiden arbejdes med at sikre det bedst muligt udbytte. Det opnås ved at bruge gødning og plante- og insektgifte.

Miljøforkæmpere bekymrer sig om 2 problemområder:

Nedsivning af plante- og insektgifte til grundvandet.
Belastning af nærmiljøet med udledning af næringsstoffer (gødning).

Denne bekymring har medført lovgivning på disse områder.

Siden 1990 er landbrugsproduktionen i Danmark steget med 18%, men det er samtidig lykkedes at nedsætte udledningen af både gift- og næringsstoffer.

Siden 1990 er kvælstofoverskuddet faldet med 45%, fosforoverskuddet er faldet med 115%, udledning af ammoniak er faldet med 37%, udledning af drivhusgasser er faldet med 23% og salget af pesticider (sprøjtegifte) er faldet med 25%.

Man kan blandt andet reducere gødningsmængden ved at skifte afgrøder. Nogle planter som for eksempel bælgplanter og kløver-blomster kan i samarbejde (symbiose) med bakterier optage nitrogen fra luften og derved tilføre jorden nitrogen. På den måde bliver jorden naturligt gødet. Denne for for gødning kaldes grøngødning.

I de seneste år har der været megen debat om lovgivning om randzoner omkring vandløb. Der er cirka 65.000 km vandløb i Danmark, og hvis de alle skal være beskyttet af en 10 meters beskyttelseszone på hver side, så er det ikke ubetydelige mængder landbrugsjord, der skal reserveres til dette.

shutterstock_66231829 landbrug afvandingskanal ingen randzone

Derfor er der hele tiden en afvejning omkring de økonomiske og beskæftigelsesmæssige hensyn i forhold til naturen i Danmark, når man laver nye regler for landbruget.

Gylle til biogas

I Danmark eksperimenteres der med at lave gylle om til biogas. På den måde behøver landmanden ikke køre gylle ud på markerne, og vi får produceret methan, der kan bruges til produktion af gas til opvarmning og elproduktion.

Drivhusgasser

Landbruget belaster ikke kun vores lokalmiljø, men er også en stor bidragyder til Danmarks samlede udledning af klimagasser eller drivhusgasser. Det er ikke bare udledning af CO₂, det er også gasser som methan og lattergas, som opstår i forbindelse med dyrehold. Disse drivhusgsser er meget kraftigere end CO₂.

Methan fra koens fordøjelse er, som klimagas 21 gange kraftigere end CO₂, men lattergas fra nedbrydning af gødning fra dyr er som klimagas 310 gange kraftigere end CO₂.

Methangasserne opstår i koens fordøjelse og kommer ud som bøvser eller prutter. Det er ikke små mængder gas der kommer ud af en ko. Der kan komme op til 150 m³ methangas fra en ko hvert år.

Hvis man vil nedsætte udledningen, skal vi nedsætte vores brug af kød i vores daglige kost. En dansker spiser i gennemsnit 100 kg kød om året svarende til cirka 300 gram om dagen. Det vil faktisk være direkte sundt, hvis vi alle nedsætter vores forbrug af kød ned.

bøfafgift2

I figuren nedenfor ses landbrugets, skovbrug og fiskeriets bidrag til udledningen af drivhusgasser, hvor udslippene af lattergas og methan er omregnet til CO₂.

Klik for at forstørre.

5.4 Økologisk landbrug

Ifølge Danmarks statistik 2015 er 6% af alle bedrifter økologiske, og cirka 7 % af det samlede landbrugsareal dyrkes økologisk.

Natur- og erhvervstyrelsen autoriserer bedrifter til økologisk produktion, som herved får Ø-mærket.

Fødevareministeriets fokusbudskab om det statskontrollerede Ø-mærke er at:

man beskytter natur og grundvand.
man får færre tilsætningsstoffer.
man støtter øget dyrevelfærd.
man spares for sprøjtegifte.

Du kan læse mere om Ø-mærket her

5.5 Reguleret landbrug

Men det er ikke kun økologis landbrug, der er underlagt kontrol. Dansk landbrug er meget reguleret. Det betyder, at der er mange regler og love, der beskriver, hvordan landbrug skal drives, så der hele tiden tages hensyn til den danske natur og til landmændenes økonomi.

Kvalitetssikring

For at sikre kvaliteten af vores fødevarer og for at sikre dyrevelfærd er der et stort antal dyrlæger, som arbejder i forbindelse med landbrug. Dyrlæger bliver naturligt tilkaldt, når der er problemer med trivsel eller syge dyr.

Dyrlæge kontrollerer fritgående kvæg

Der er tilknyttet dyrlæger til slagterier, som sikrer, at alt går rigtigt for sig. Som en del af det arbejde tages der jævnligt prøver . Både for beskytte forbrugerne mod forurenet kød og for a sikre at slagtning foregår korrekt.

Kontrol med kalvekød.

Dyrevelfærd

I Danmark har vi love, der sikrer, at dyr behandles ordentligt. Der er regler for, hvordan dyr skal leve, og hvordan de skal slagtes.

For nogle år siden var burhøns og dyrevelfærd meget debatteret. Landbruget var blevet så effektivt, at der var problemer med dyrevelfærden. Det åbnede op for, at man i dag kan købe æg fra fritgående høns. Det koster lidt mere, men så ved for brugeren, at de har haft et godt liv.

Fritgående høns

Ikke alle lande har regler for dyrevelfærd. Selv fritgående dyr kan mistrives, hvis de ikke får det rigtige foder og pleje.

Mager fritgående ko

Livet som produktionsdyr i Danmark

Se filmene om produktionsdyr i Danmark, og bemærk, at det er henholdsvis Økologisk Landsforening og Landbrugsrådet, der udgiver dem.

Økologisk Landsforening:

Video 1: Gris under åben himmel

Landbrugsrådet:

Video 2: Et liv som kylling

Video 3: Fra Pattegris til slagtesvin

Diskutér, hvad I mener om filmene, og diskuter hvilken interesse Økologisk Landsforening og Landbrugsrådet har i at udgive filmene ?

Planteavlskonsulent

Planteavlskonsulent

I Danmark bruger landmænd ofte planteavlskonsulenter. En planteavlskonsulent tager prøver af afgrøder og jordbund, og han rådgiver om, hvornår og hvor meget der skal gødet, for at opnå størst muligt udbytte i bedst mulig kvalitet.

I Danmark er der begrænsninger på, hvor meget og hvornår landmanden må gøde. Det betyder, at dansk korn er af ringe kvalitet med et lavt proteinindhold i forhold til vores nabolande, og at dansk korn primært bruges til dyrefoder.

korn kvalitet

Aktivitet: Dyrevelfærd

Her kan I se et undervisningsforløb omkring slagtesvin, malkekvæg og ægproduktion.

Husk, at Landbrug & Fødevarer er en interesseorganisation for landmænd.

Klik på linket: Dyrevelfaerd/Materialer

Aktivitet: Dyrevelfærd

Gå sammen i grupper med 3-4 personer i hver gruppe.

Tag stilling til nedenstående spørgsmål, og argumenter for jeres holdning.

Der er stor forskel på dyr. En ko er et mere højtudviklet dyr. Det betyder, at den har et større behov for dyrevelfærd i forhold til for eksempel en kylling.
Når der vedtages love om dyrevelfærd, er det nødvendigt at sikre, at vi kan have et konkurrencedygtigt landbrug.

Aktivitet: Hvad må dyrevelfærd koste

Tag ud i et supermarked, hvor der er et bredt udvalg af fødevarer.

Undersøg priser på fødevarer, der er produceret på forskellige måder. Skriv priserne ned, og tag gerne et billed af produktet.

Det kunne for eksempel være buræg, skrabeæg eller økologiske æg – de har typisk meget forskellige priser. Det kunne også være svinekød fra frilandsgrise, økologisk svinekød eller almindeligt svinekød.

Når I kommer tilbage til klassen, kan I undersøge på nettet, hvad forskellen i dyrevelfærd er på de forskellige produkter.

Overvej, om I vil betale prisforskellen.

Prøv at beregne, hvor stor prisforskellen er om året, hvis I hjemme altid købte økologiske æg i forhold til buræg.

Skriv ned hvad I beregner og når frem til undervejs.

Slut af med en diskussion på klassen.

Læringsmål

Færdighedsmål

Eleven kan sammenligne konventionelle og økologiske produktionsformer

Vidensmål

Eleven har viden om bæredygtig produktion

Fiskeri i Danmark

5.10 Fangst

Værdien af de fisk, danske fiskere fanger, er cirka 3 milliarder kroner. Dertil kommer værditilvækstsen, når fiskene forarbejdes. Fiskeindustrien leverer forarbejdede konsumfisk, fiskemel og fiskeolie.

60% af værdien udgøres af konsumfisk, som er fisk vi spiser. Godt 21% af værdien udgøres af industrifisk, som bearbejdes til fiskemel og andre produkter, og endelig udgør rejer, jomfruhummer og muslinger cirka 19% af værdien.

Konsumfisk

Konsumfisk er de fisk, vi spiser. Det er typisk:

Torsk
Rødspætte
Makrel
Sild
Skrubbe

Industrifisk

Industrifisk er de fisk, som mennesker ikke spiser.
De er ligeså rige på næring som alle andre fisk, og de bruges til at fremstille fiskemel, der anvendes som dyrefoder. Fiskemel tilsættes foderblandinger til kvæg, kyllinger, grise og fisk i dam- og havbrug.
Det kan være fiskearter som:

Brisling
Tobis

Tobis

Fiskeolie

Når man producerer fiskemel, får man også fiskeolie. Det kan man købe som kosttilskud i kapsler, og det har også anvendelse til produktion af margarine, i medicin og i farve- og lakindustrien.

Fiskeri i historisk perspektiv

Gennem årtusinder har fiskeri været en vigtig kilde til føde for mennesker. Efter den sidste istid var der en periode fra cirka 6000 – 2000 år før vor tidsregning, hvor vandet omkring Europa var et par grader varmere end i dag. Det gav mulighed for, at man kunne fiske hele året rundt. Arkæologer har gjort fund der viser, at kystbefolkningen overvejende spiste føde fra havet som fisk, skaldyr, tang og sæl. Fiskeriets store betydning har gjort, at man ofte kalder denne periode for fiskerstenalderen (Ertebølle-kulturen).

I middelalderen havde fisk en særstilling på grund af den katolske faste. På den tid havde man fundet ud af, at man kunne konservere fisk ved tørring og med salt. Det gjorde, at fisk kunne holde sig et år fra nedsaltningstidspunktet. Efter år 1550 var der et stort fald i fiskepriserne, fordi kirken opgav kødforbuddet i fasteperioden, hvor man ellers kun måtte spise fisk. Det var først efter 1825, at der kom mere permanente prisstigninger på fisk, så fiskeribefolkningen fik bedre levevilkår.

Efter anden verdenskrig har der været en stor udvikling, hvor man er gået fra at have fiskeriflåder bestående af fiskere, der har egne både, til at fiskeriet efter 1980erne er blevet mere og mere domineret af multinationale selskaber, som driver fiskeri over hele verden gennem køb af fiskerilicenser.

5.11 Fangstmetoder

Fiskefartøjer bliver større og større, og en moderne fiskekutter er ofte en 2-cifret millioninvestering.

Moderne fiskekutter

75% af dansk fiskeri foregår med store trawl, mens kun cirka 10% foregår med not.

Trawl

Når man fisker med trawl, trækker man en netpose gennem vandet og fanger de fisk, der ikke kan undslippe. Man kan både fiske med trawl, der ikke rører bunden, og med bundtrawl.

Bundtrawl

Bundtrawl fungerer ved, at man på forreste del af trawlet har monteret vinger og kæder mellem dem, så bundfisk svømmer lidt op, så de ryger i nettet.

shutterstock_259478648 fiskeri

Problemet med bundtrawl er, at det roder op i bunden, og derved kan ødelægge havmiljøet. En enkelt kutter kan påvirke 10 km² bundlag hvert døgn, de fisker.

Man har tidligere prøvet at forbyde bundtrawl i Nordsøen, men det er ikke lykkedes.

Optaget not

Notfiskeri

Notfiskeri er en fiskerimetode, der bruges, når der er større vanddybder. Princippet i notfiskeri kan ses på den den sort/hvide tegning ovenfor.

Med en not kan man indfange en hel fiskestime på en gang. Man finder en fiskestime. Lægger et net hele vejen rundt om stimen. Dernæst snører man nettet sammen i bunden. Nu kan de tætpakkede fisk trækkes om bord, eller fiskene kan pumpes om bord med en specialiseret pumpe direkte op i lasten.

Sild

Silden er en overfladefisk, der lever på begge sider af Atlanterhavet. Den lever i store stimer, hvor der kan være mere end en million fisk, og den lever af plankton, vandlopper og krill.

Man har i Danmark kendskab til sildefiskeri, der går 1000 år tilbage i tiden.

5.12 Bæredygtigt fiskeri

Vi er blevet meget effektive til at fange fisk. Vi er så gode til det, at vi er i stand til at fange så mange fisk, at vi mere eller mindre kan udrydde fiskearter, hvis vi bare fisker løs.

Derfor er fiskerne underlagt en lang række regler.

For det første er der indført kvoter for, hvor mange af de forskellige fisk fiskerene må fange. Men der er stadig det problem, at fiskerne desværre får fisk, de ikke må fange, i nettene alligevel, hvilket fiskene ikke overlever. Derfor er der også regler om nettenes maskestørrelser.

Torsken har altid været af stor økonomisk betydning herhjemme. Det har gjort, at torsk har været overfisket. Det kan man se ved, at de torsk, man fanger, bliver yngre og yngre. Problemet er, at torsken først er gydemoden, når den er 4 år gammel. Over halvdelen af de torsk der fanges 1-2 år gamle. Det betyder, at der er færre og færre fisk til at forny bestanden. Derfor har man indført kvoter. Det betyder, at en fiskebåd skal være registreret, og at hver båd kun må fange en bestemt mængde torsk.

For at undgå fiskeri af fiskeyngel, som bør blive i vandet for at sikre kommende generationer, har man indført regler for maskestørrelser, så en del af de unge fisk kan undslippe fiskerens net.

Når man ikke lader fiskerene selv regulere fangsten, er det fordi, man er bekymret for, at bestanden skal kollapse. En bestand kollapser, når der er så få tilbage, at arten ikke kommer tilbage i det oprindelige antal, selvom alt fiskeri af arten ophører totalt. Andre arter vil tage pladsen.

Derfor er reglerne med til at sikre et bæredygtigt fiskeri i Danmark og EU.

Næsten halvdelen af de landede fisk i Danmark er tobis. Det er en lille fisk, som bruges som industrifisk. Dem er fiskerne begyndt at fiske efter i stort omfang, efter at der er kommet kvoter på mange konsumfisk. Der er dog mange biologer, der mener, at det er et problem, da tobis er en vigtig del af fødekæden for mange konsumfisk. Kun hvis vi forvalter vores naturressourcer i havet bæredygtigt, vil vi være i stand til at have et fiskerierhverv i Danmark i fremtiden.

Ål

Et sted mellem 95-99% af ålebestanden er forsvundet siden 1980.

De fleste ål der spises nu om dage kommer fra åleopdræt. Opdrættet er imidlertid afhængige af den vildtlevende bestand, da ålen ikke gyder i fangeskab. Derfor er der indført en lang række begrænsninger i fiskeriet efter ål i et forsøg på at bevare bestanden.

Fiskeri-Zoner

Efter anden verdenskrig opsagde USA en række traktater omkring fiskeri. Det var for at beskytte deres kystnære ressourcer mod japanske fiskere. Flere og flere lande fik derefter interesse for at begrænse fiskeriet til landenes egen fiskeriindustri, og i 1982 fastlægger FN at 200 sømil(ca. 370 km) fra kysten udgør et lands fiskerizone.

Aktivitet: Etik og fiskeri

Start timen med at holde en afstemning om forbud mod put and take søer. Når timen er færdig, skal I gentage afstemningen, og se, om jeres debat har flyttet meningen om put and take.

Dyreetisk råd har foreslået at man forbyder put and take-fiskeri. Det er fiskeri, hvor fisk udsættes i en sø, for at sportsfiskere kan fange dem som en hobby. Først bliver fiskene fanget ind fra et dambrug, derefter bliver de udsat i en mindre sø. Her fanger sportsfiskere så fisken.

Diskuter i grupper hvad I mener om forslaget “Forbyd put and take fiskeri”. Skriv jeres bedste argumenter ned, og præsenter dem for klassen. Afslut med en afstemning.

Aktivitet: Fødekæder og overfiskeri

Kig på billedet nederst på denne side. Tag en diskussion om, hvad der vil ske med livet i havet, hvis tun-fisken overfiskes, så den næsten uddør.

Overvej derefter, hvad der vil ske, hvis det er de små fisk, som overfiskes.

I skal overveje, hvad der sker med antallet de organismer, der er længere nede i fødekæden, og dem der er længere oppe.