Cellebiologi

Du er her: / Cellebiologi

Introduktion til celler

9.1 Fortælling om celler

Én enkelt celle er den mindste biologiske enhed, der har sit eget stofskifte og liv. Det kan være en bakterie.

Bakterier, svampe, planter, dyr og mennesker består alle af celler.

Celler intro

Celler intro

Celler dannes, og celler dør hele tiden, og det klares ved at cellen deler sig (mitose), og ved at cellen dør en planlagt død (apoptose).

Det er ganske få celler hos os mennesker, som lever det meste af vores liv – men det gør nerveceller i hjernebarken, øjelinsens celler og hjertemuskel celler. Disse celler kan ikke gendannes.

Cellerne kan se ud på mange forskellige måder, alt efter hvilken funktion cellen har i kroppen, planten eller i andre organismer.

Nedenfor ses en figur med forskellige menneske celler.

Klik for at forstørre

9.2 To typer celler

Man opdeler celler i to typer:

  • Prokaryoter som er små primitive celler, som vi kender fra bakterier.
  • Eukaryoter som er større celler som for eksempel plante og dyreceller.
Procaryoter og Eukaryoter

Procaryoter og Eukaryoter

9.3 Arvematerialet DNA i alle celler

Både prokaryoter og eukaryoter indeholde DNA. DNA er arvemateriale, der beskriver hvem vi er som art og som individ.

Der er dog forskel på, hvor i cellen DNA er placeret.

Hos eukaryoter er DNA placeret i en cellekerne, men prokaryoter har ingen cellekerne, så hos prokaryoter ligger DNA i cellens cytoplasma.

DNA i prokaryoter og eukaryoter

DNA i prokaryoter og eukaryoter

shutterstock_143627578 dna dreng

shutterstock_182654564 DNA

9.4 Cellemembranen fælles for alle celler

Både prokaryoter og eukaryoter har en cellemembran, der afgrænser cellen fra det ydre miljø.

Cellemembran

Cellemembran

Cellevæggen består hos både prokaryoter og eukaryoter af fosfolipider. Fosfolipider består af en fosfatdel, som er polær, og som gerne vil opløses i vand (hydrofil) samt  fedtsyrekæder, som er upolære og er vandskyende (hydrofob).

Der findes forskellige membranlipider med forskellige ladninger, og de er forskellige for prokaryoter og eukaryoter.

Cellemembran

Der findes flere måder, hvorpå stoffer kan transporteres ind i cellen gennem cellemembranen.

  • Diffusion er sammenblanding af stoffer fra høj koncentration til lav koncentration. Det sker for eksempel for O2, N2, CO2, vand og for fedtopløselige molekyler.
  • Osmose er en speciel form for diffusion, hvor vand flyttes, fra hvor vandkoncentrationen er høj til lav.
Diffusion og osmose hvor stoffer transporteres fra områder med lav koncentration til områder med lav koncentration.

Diffusion og osmose hvor stoffer transporteres fra områder med høj koncentration til områder med lav koncentration. Klik på billedet for at forstørre.

  • Transportproteiner i cellemembranen (faciliteret diffusion). Det er for eksempel den måde, glukose kommer ind i cellen.
  • Aktiv transport, som er en transport, der kræver energi (ATP). Eksempelvis natrium kalium pumpen, hvor ioner transporteres.
  • Endoctose og exocytose
shutterstock_320014187 Visikel

Exocytose


Aktivitet: Osmose forsøg                                                     

Undersøg kartofler, og hvad der sker med kartoffelstykker, når de lægges i forskellige saltopløsninger.

Brug vejledningen vedhæftet her som pdf-dokument

Osmose Øvelsesvejledning


Forsøg med osmose

Forsøg med osmose


Aktivitet: Forklar osmose

Se på billedet, der illustrerer osmose.

Osmose. Klik for at forstørre.

Osmose. Klik for at forstørre.

Gå sammen i par, og forklar hvordan osmose virker. Forklar derefter, hvordan det påvirker en celle, når den er i en væske, hvor det osmotiske tryk udenfor cellen er forskelligt fra trykket i cellen.

Mere om osmose


Hvis du vil vide endnu mere om osmose, osmotisk tryk og semitermiabel membran, så kan du se videoen her:

Osmose

Osmose

Læringsmål


Færdighedsmål

  • Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
  • Eleven kan undersøge celler og mikroorganismer.

Vidensmål

  • Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
  • Eleven har viden om dyre- og planteceller.

Eukaryoter

Eukaryoter deles i fire riger:

  • Protister der omfatter encellede dyr, en- og flercellede alger og slimsvampe.
  • Svampe der i de fleste tilfælde er flercellede, selvom for eksempel gær er en encellet svamp.
  • Planter. Er flercellede og kan opdeles i mosser og karplanter.
  • Dyr, der er flercellede, og som danner forskellige celler, der danner organer.

I det følgende behandles plante- og dyrecellen.

Karakteristik for Eukaryoter er, at de til forskel fra prokaryoter har en cellekerne med DNA, og at de har organeller, som er små organer indeni cellen; Cellekernen, mitokondrier, ribosomer, det endoplasmatiske ritikulum, golgikomplekset, centrioler, lysosomer og grønkorn. Flere af disse organeller vil blive behandlet senere.

9.5 Dyrecellen

Dyrecellen er en eukaryot celle.

Dyrecellen

Dyrecellen

Dyrecelle

Klik for at forstørre

Dyrecellen har en cellemembran til omverdenen, men cellemembranen har ingen fasthed. Dyrecellen har derfor i stedet et cytoskelet, som opretholder cellens form.

Cytoskelet

Cytoskellettet består blandt andet af aktinfilamenter, som er tråde bestående af det kugleformede protein aktin. Aktinfilamenter findes i særlig høj koncentration i visse muskelceller, fordi aktinfilamenter medvirker ved muskelsammentrækninger. Cytoskellettet fungerer også som “ophæng” for cellens organeller og som “landevej” for transport i cellen.

Aktivitet: Celler fra mundhulen

Materialer: Bunsenbrænder, pipette, mikroskop, objektglas, dækglas, vatpind, vand, methylenblåt 1%.

Fremgangsmåde:

Skrab indersiden af jeres kind med vatpinden.

Put en dråbe af jeres methylenblåt opløsning på objektglasset. Methylenblå giver kontrast til cellerne, så det bliver lettere at se cellekerne og membran.

Gnub vatpinden med mundskrabet mod objektglasset med dråben.

Put et dækglas på, og læg det ind i mikroskopet.

I kan nu lede efter celler i mikroskopet.

Celler som de ser ud i et fluorescensmikroskop, hvor cellekerne er blå og cytoskelet grønt og rødt.

Celler som de ser ud i et fluorescensmikroskop, hvor cellekerne er blå og cytoskelet grønt og rødt.

9.6 Mitokondrierne – energifabrikker

I mitokondrierne produceres cellens energi, der kaldes ATP. Det koster energi at lave muskelsammentrækninger, og derfor har muskelceller mange mitokondrier.

Mitokondrier

Mitokondrier organeller

Mitokondrier kan lave glukose om til ATP, men forbruger ilt i processen. Denne proces kaldes cellens respiration.

Mitokondrier er organeller med to membraner. Den inderste membran er meget foldet. Inderst har mitokondrier eget mitokondrieDNA og egne ribosomer, der kan producere proteiner.

mitokondrier400

Mere om kroppens energi ATP
ATP og ADP

ATP og ADP


9.7 Plantecellen

Plantecellen er en eukaryot celle, men adskiller sig fra den eukaryote dyrecelle, ved at plantecellen har en fast cellevæg.

Plantecelle

Plantecelle.

Både plantecellen og dyrecellen har en membran, men kun plantecellen har en cellevæg. Denne cellevæg indeholder cellulose, som danner en meget stærk struktur.

Plantecelle

Klik for at forstørre

Læbeceller og spalteåbning

I planters blader og stængler finder man læbeceller, som danner en spalteåbning (stoma) imellem sig, som det ses på forstørrelsen nedenfor.

Det er læbecellerne, der regulerer, hvor åben spalten skal være, og det er gennem spalten, at planten optager CO2 og vand fordamper.

shutterstock_86357983 læbecelle

9.8 Grønkorn

Plantecellen har særlige organeller kaldet grønkorn eller kloroplaster. Det er her, fotosyntesen foregår.

Grønkorn organeller

Grønkorn organeller

Fotosyntese i grønkorn organeller hos planter

Fotosyntese i grønkorn organeller hos planter


Aktivitet: Undersøg planteceller i mikroskop                                                     

Materialer:

Mikroskop, objektglas, dækglas, løg, vand, methylenblåt 1%.

Fremgangsmåde:

Tag et frisk stykke løg. Lav et lille snit i indersiden af skallen, og bræk stykket. Nu kan I trække hinden af oversiden af løget. Hinden er kun nogle få celler tyk.

Læg hinden på objektglasset, og put en dråbe methylenblåt på. Methylenblå giver kontrast til cellen, så det bliver lettere at se cellekerne og membran.

Læg herefter dækglasset på, og læg det ind i mikroskopet.
Prøv at få et klart billede af en plantecelle. Overvej, hvor meget I har forstørret.

shutterstock_78678835 log 230px


Aktivitet: Eukaryoters organeller

Gå sammen i par, og tegn en dyrecelle og en plantecelle.

Tegn så mange organeller i hver celle, som I kan huske. Navngiv dem, og skriv deres funktion.

Læringsmål


Færdighedsmål

  • Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering.
  • Eleven kan undersøge celler og mikroorganismer.

Vidensmål

  • Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
  • Eleven har viden om dyre- og planteceller.

Prokaryoter

9.9 Prokaryoter

Prokaryoter opdeles i:

  • Archaebakterier som er mikroorganismer tættest på de oprindelige urorganismer, som alt liv stammer fra. Archaebakterier kan leve i i ekstreme temperaturer, pH-værdier, saltkoncentrationer eller i iltfrie miljøer.
  • Eubakterier og blågrønalger. Eubakterier benævnes i det følgende blot som bakterier. Blågrønalger var de første organismer, der lavede fotosyntese, men de er ikke i familie med alger eller planter.
Termofile mikroorganismer


Mikroorganismer, der lever ved ekstreme temperaturer tæt på vands kogepunkt, kaldes termofile.

Det er disse termofile organismer som alger, svampe, bakterier og archaebakterier, der giver de flotte farver langs kanten af Grand Prismatic Spring, Yellowstone National Park, Wyoming, USA.
Grand Prismatic Spring er 113 meter i diameter og 37 meter dyb.

Archaebakterier er primitive prokaryoter og én af de ældste organismer på Jorden.

Grand Prismatic Spring, Yellowstone National Park i Wyoming, USA.

Klik på billedet for at forstørre.


9.10 Bakteriers form og opbygning

Bakterier har en cellemembran og udenpå den også en cellevæg, der afstiver den. Nogle bakterier kan derudover også have en kapsel.

På den måde kan bakterien kontrollere transport ind og ud af cellen, og den kan opnå beskyttelse mod det miljø, den befinder sig i.

Bakterier

Bakterier

Et eksempel på en bakterie. Ikke alle bakterier har en kapsel og flageller. Klik på figuren for at forstørre.

Et eksempel på en bakterie. Ikke alle bakterier har en kapsel og flageller. Klik på figuren for at forstørre.

Indeni cellen ligger bakteriens arvemasse i form af et ringformet DNA molekyle, som flyder rundt i en væske kaldet cytoplasma, sammen med mindre ringformede DNA molekyler kaldet plasmider.

Plasmid-DNA er interessant, fordi den kan indeholde overlevelsesvigtige egenskaber – for eksempel at være modstandsdygtig (resistent) overfor et bestemt antibiotikum.

Bakterier kan inddeles efter deres form, og hvordan de vokser.

Her ses inddelingen af bakterier efter form.

Her ses inddelingen af bakterier efter form. Klik for at forstørre.


9.11 Celledeling og blanding af DNA

Et eksempel på en velkendt bakterie er E. coli. Vi kender E. coli fra afføring, og der er i ét gram afføring ca. 1. mio. E. coli bakterier.

Mere om bakterier

Mere om bakterier

Hvis E. coli har gode vækstbetingelser, så kan bakterieantallet fordobles på ca. 20 minutter. Det sker ved at cellerne deler sig.

Celledeling ved binær fission er, når bakterier deler sig, og én modercelle bliver til to helt identiske datter celler. Først kopieres cellens DNA, og så deles cellen.

Denne binære fission giver ingen variation (forskellighed) i bakterie-bestandens DNA, fordi de to datterceller er fuldstændige kopier.

Det kan til gengæld ske ved konjugation. Konjugation er, når én bakterie overfører plasmid-DNA til en anden bakterie gennem et tyndt rør. Ikke altid når hele overførslen at fuldføre, inden kontakten brydes mellem de to bakterier, hvorved der opnås en variation i bakteriernes DNA.

Celledeling og knojugation

Celledeling og knojugation. Klik for at forstørre.

Læringsmål


Færdighedsmål

  • Eleven kan undersøge celler og mikroorganismer.

Vidensmål

  • Eleven har viden om celler og mikroorganismers opbygning.
  • Eleven har viden om mikroorganismers betydning i forhold til mennesker.
  • Eleven har viden om biologiske processer knyttet til bioteknologi.

Mere om DNA og DNA replikation

9.12 DNA og gener

I DNA ligger vores arvemateriale, men DNA bliver ikke kun brugt, når vi skal formere os og videregive arvemateriale til vores afkom. DNA bliver brugt i cellerne hele tiden. I DNA ligger nemlig opskriften til livsvigtige proteiner, som produceres i cellerne hele tiden.

Celler Intro til DNA

 DNA

DNA står for Deoxyribo-Nuklein-Acid. DNA molekylet består af en dobbeltstreng bestående af en sukkergruppe og en fosfatgruppe, men også af 4 forskellige baser; Adenin, thymin, cytosin og guanin. Disse baser passer sammen i parene A+T og C+G.

I rækkefølgen af baseparringerne ligger koden til, hvem vi er – både som art, men også som individ.

Det er baseparringerne, der udgør vores gener. Og alle vores gener tilsammen udgør genomet. Det menneskelig genom blev kortlagt i 2003 med over 3 mia. basepar.

Basepar. Klik for at forstørre.

Klik for at forstørre.

DNA’s dobbeltstreng udgøres af en forfatgruppe (den røde cirkel), dernæst en sukkergruppe (blå femkant) samt CH2. På figuren ses kun den ene streng. Klik for at forstørre.

De meget lange dobbeltstrengede DNA-molekyler kan rulles sammen til kromosomer.

Hos mennesker indeholder vores celler 46 kromosomer i cellekernen. De er navngivet i par fra 1-22 og til sidst to kønskromosomer. Grunden til, at de er navngivet i par, er, at de parvis er ens: For hvert kromosompar kommer ét kromosom fra vores mor, og ét kommer fra vores far.

Menneskets 46 kromosomer.

9.13 DNA replikation

Inden en celledeling, hvor en modercelle skal blive til to datterceller identiske med modercellen, skal cellens DNA kopieres – det sker ved DNA replikation.

DNA replikation foregår i både eukaryoter og prokaryoter. For eukaryoter foregår replikationen i cellekernen, men da prokaryoter ikke har en cellekerne, sker det bare i cytoplasmaet i cellen.

I det følgende fokuseres på DNA replikation hos mennesker.

Celler DNA replikation

Celler DNA replikation

Kopieringen eller replikationen sker i cellekernen.

Først skal alle de lange og snoede dobbeltstrengede DNA molekyler snoes ud og “lynes op”. Det sker ved hjælp af forskellige proteiner.

Nu har man så to strenge med frie blotlagte baser. De to strenge er komplementære, hvilket betyder, at de to strenge passer sammen.

Men nu skal nye strenge dannes, hvilket sker ved at de blotlagte baser parres med frie byggesten i cellen indeholdende en base. Adenin parres med thymin og cytosin parres med guanin, hvorved en dobbeltstreng dannes igen. Denne parring klares blandt andet af enzymet DNA polymerase.

Byggestenene, der kræves for at parre de blotlagte baser, findes i cellen hele tiden. De kaldes nukleotid-trifosfater. De består af et lille stykke streng (altså sukkergruppe og fosfatgruppe) samt en af baserne A,C,G,T.

DNA replikation

Klik for at forstørre

Denne DNA replikation skal ske for alle kromosomerne i cellekernen.

Efter DNA replikationen ruller de to nøjagtige ens DNA-molekyler sig sammen, men de hænger stadig sammen i det, der kaldes centriomeret.

Hvis vi et øjeblik betragter kromosompar ét, så vil både kromosomet fra far og kromosomet fra mor være replikeret (kopieret). Hvis vi ser på kromosomet fra far, så vil den venstre side være en spejling af den højre side – de to sider er med andre ord ens. Man siger, at kromosomet nu består af to kromatider. Ligeledes med det røde kromosom fra mor.

Det ses her på figuren, hvordan de to ens DNA-molekyler stadig hænger sammen i centromeret, hvilket har stor betydning i celledelingen (mitosen).

To kromosomer, hvor al DNA forekommer dobbelt. Sådan findes kromosomerne lige inden en celledeling (Mitose).

Kromosomer efter DNA replikation, hvor al DNA er fordoblet.

Kromosomer efter DNA replikation, hvor al DNA er fordoblet. Kromosomerne ses kun sådan lige inden en celledeling (mitose).

Genskabelse af dinosaurer

Kan man mon genskabe DNA fra rav, som vi så det i Hollywood filmen Jurassic Park?
Se denne 3 minutters video på engelsk fra Discovery, og få svaret.

Dinosaur


Aktivitet: Forklar DNA replikation

Gå sammen i par, og se videoen om DNA replikation.

Bagefter skal I forstørre billedet, der viser DNA replikation, og så skal I genfortælle hvad der sker i DNA replikationen, og hvorfor det sker.

Læringsmål


Færdighedsmål

  • Eleven kan undersøge celler.

Vidensmål

  • Eleven har viden om cellers opbygning.
  • Eleven har viden om celledeling.

Eukaryoters mitose

Efter DNA replikationen er arvematerialet kopieret og optræder dermed dobbelt i cellen. Efterfølgende vil der foregå en celledeling. Det gælder både i prokaryoter og eukaryoter.

For prokayoter kaldes det blot celledeling, men for eukaryoter findes to former for celledeling; Mitose og meiose. I det følgende omtales kun mitose. Meiose omtales i forbindelse med menneskets formering, da meiose er relevant ved dannelsen af kønsceller.

Mitose i Eukaryote celler. Klik for at forstørre.

9.14 Mitose

Mitose er navnet på den celledeling, der sker, når en modercelle bliver til to datterceller, som er fuldstændig ens med modercellen.

Mitose - celledeling ved eukaryote celler

Mitose – celledeling ved eukaryote celler

Inden mitosen er DNA blevet fordoblet ved DNA replikation. Dette er sket i det der kaldes interfasen, som ikke er en del af mitosen.inter

Selve mitosen inddeles i fire faser.

  1. I profasen opløses kernemembranen, og cellens centrioler går til hver sin side af cellen og danner tynde proteintråde.profase125
  2. I metafasen centreres kromosomern midt i cellen, og proteintrådene fastgøres til kromosomernes centromerer.Metafase125
  3. I anafasen adskilles de to kromatider, fordi proteintrådene trækker i centromeret, der holder de to kromatider sammen. Centromeret deles i to, og kromatiderne trækkes til hver sin side i cellen.anafase
  4. I telofasen dannes to cellekerner med hver deres kromosomer, og der dannes en cellemembran, der halverer modercellen.telofase

Efter mitosen ruller kromosomerne sig ud igen, og cellen vokser, arbejder og forbereder sig på en ny celledeling på et senere tidspunkt.efter mitose

Aldring

Celler bliver gamle – de ældes.

I hver ende af vores kromosomer sidder et afsluttende stykke DNA-streng, som er gentagelse efter gentagelse tusind gange, men uden at indeholde gener.

shutterstock_172477928 Celledeling klippekort

Ved hver celledeling (mitose) forsvinder et stykke af DNA strengen. Det vil sige, at telomererne forkortes, og længden af telomererne har betydning for cellens livslængde.

shutterstock_168520190 gammel

Læringsmål


Færdighedsmål

  • Eleven kan undersøge celler.
  • Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering, herunder med digitale programmer.

Vidensmål

  • Eleven har viden om cellerdeling.
  • Eleven har viden om menneskets udvikling fra undfangelse til død.

Proteinsyntese

9.15 Proteiners byggesten – aminosyrer.

I cytoplasmaet i cellen findes nogle organeller, der hedder ribosomer. Det er proteinfabrikker, der hele tiden laver livsvigtige proteiner.

Lad os først se på, hvad proteiner opbygger i kroppen:

proteiner vigtige3

Hvad er et protein

Hvad er et protein

Proteiner er sammensat af 22 forskellige aminosyrer, men to af dem forekommer dog meget sjældent.

Aminosyrer er organiske forbindelser, som indeholder mindst én aminogruppe – NH2 samt en syregruppe – COOH.

Insulin er et protein, der er opbygget af 51 aminosyrer, som ligger i to parallelle kæder i en ganske bestemt rækkefølge. Kæderne skal foldes for at blive til et virksomt protein.

insulin

9.16 Det centrale dogme

En central hovedsætning i biologien kaldes “det centrale dogme” og fortæller om indformationsstrømmen i cellen fra DNA til RNA, hvilket kaldes transkription og fra RNA til et protein, hvilket kaldes translation.

Det centrale dogme

Det centrale dogme

9.17 Proteinsyntesen

Fremstillingen af proteiner kaldes proteinsyntese, og det foregår i cytoplasmaet i cellerne ved hjælp af ribosomer.

Proteinsyntese i detaljer

Proteinsyntese i detaljer

Protein fremstilles ud fra DNA, idet generne i cellens DNA indeholder opskrifterne på proteinerne.

Transkription

Ét gen indeholder opskriften til ét protein, og opskriften aflæses i genets baserækkefølge. Den proces, hvor der bliver dannet et RNA-molekyle udfra DNA-molekylet, kaldes transkription.

RNA- molekylet, der bliver dannet ved transkriptionen, kaldes mRNA eller messengerRNA – engelsk for budbringer.

DNA og RNA og proteinsyntese

DNA og Klik for at forstørre

Transkriptionen sker ved, at det dobbelt strengede DNA-molekylet ved genets placering “lynes op”, og der laves en kopi af dét stykke af den ene DNA-streng, hvor genet sidder.

Kopieringen sker ved, at frie RNA-molekyle elementer parres med genets blottede baser, og mRNA-strengen er en kopi, dog med den vigtige forskel, at basen thymin (T) er erstattet af uracil (U). Selvom denne transkription kan minde lidt om DNA-replikation, må de to endelig ikke forveksles.

Opskriften til proteinet er nu overført fra genet til mRNA, og mRNA forlader cellekernen og bevæger sig ud til ribosomerne.

Translation

Processen, hvor opskriften oversættes til et få lavet en aminosyrerække, kaldes translation – engelsk for oversættelse.

Selve oversættelsen står ribosomerne for. Ribosomerne kan nemlig læse opskriften i mRNA-strengen, men aminosyrerne skal transporteres hen til ribosomerne og sættes sammen i den rigtige rækkefølge. Det sørger forskellige tRNA-molekyler for.

tRNA er transportRNA, og der findes mange forskellige tRNA, som hver især binder sig til forskellige aminosyre, alt efter hvilke tre baser tRNA-molekylets har. Dernæst transporteres aminosyren hen til translationen i ribosomerne, hvor tRNA-molekylets baser passer sammen med mRNA-strengen på en ganske bestemt måde nemlig Adenin+Uracil og Cytosin+Guanin.

Denne proces sikrer, at aminosyrerne kombineres i den rigtige rækkefølge i overensstemmelse med opskriften i mRNA-strengen.

Proteinsyntese. Klik for at forstørre.


Proteinsyntese. Klik for at forstørre.

Kombinatorik og antal basepar

Hver tRNA har 3 baser. 3 baser kaldes et kodon. Hver tRNA parrer sig med et kodon på mRNA i ribosomet. De passer sammen på en ganske bestemt måde nemlig Adenin+Uracil og Cytosin+Guanin.

Ved at anvende kombinatorik fra matematik kan man beregne, at man på den første plads i et kodon har 4 muligheder nemlig A,U,C og G. Ligeledes gælder det for de to andre pladser.

Det giver 4·4·4=64 muligheder. Det er bare slet ikke nødvendigt, for der er kun 22 aminosyrer, der bliver brugt til at danne proteiner i kroppen.

I figuren nedenfor ses, hvordan man indefra cirklen og ud kan finde mRNA-strengens kodon og yderst aflæse, hvilken aminosyre netop dette kodon svarer til. En aminosyre forkortes ved tre bogstaver.

Da der kun er 22 aminosyrer, vil forskellige kodons kode for den samme aminosyre.

shutterstock_339833039 proteinsyntese aminosyrer

Fra DNA til protein


Video om proteinsyntesen.

Video om proteinsyntesen.


Videoen er på engelsk, men viser en animation af proteinsyntesen.

9.18 Endoplasmatiske retikulum (ER) og golgiapparatet.

De ribosomer, som befinder sig frit i cytoplasmaet, laver proteiner, som cellen selv forbruger, mens at ribosomerne på det ru endoplasmatiske retikulum (ER) primært laver proteiner, der skal transporteres ud af cellerne og bruges et andet sted i kroppen.

ER og golgiapparatet

ER og golgiapparatet

Figuren viser, hvordan nye proteiner transporteres i vesikler fra det ru ER til til golgiapparatet, hvor proteinerne færdiggøres inden udskillelse fra cellen ved exocytose.

Klik for at forstørre

Klik for at forstørre

Et kig ind i dyrecellens indre
Video om cellen (på engelsk)

Video om cellen (på engelsk)

Bemærk til tidspunktet

1:15 i videoen, hvordan et motorprotein “går” på et filament i cytoskellettet for at transportere en vesikel fra et sted til et andet indeni cellen.

1:33 ses mRNA komme ud af cellekernen, hvorefter proteinsyntese følger.

2:22 ses, at proteinerne transporteres ud af cellen ved exocytose.


Aktivitet: Forklaring af det centrale dogme

Gå sammen i par, efter I har set videoen om det centrale dogme.

Bagefter skal I genfortælle principperne i den centrale dogme og forklare forskellen på DNA og RNA.


Aktivitet: Forklaring om proteiner

Gå sammen i par, efter I har set videoerne om proteiner og proteinsyntese.

Bagefter skal I ved at bruge illustrationerne på siden, genfortælle hvad et protein er opbygget af, hvordan de bruges i vores krop, og hvordan proteinsyntese foregår.

Læringsmål


Færdighedsmål

  • Eleven kan undersøge celler.
  • Eleven kan med modeller forklare DNA’s funktion.

Vidensmål

  • Eleven har viden om cellers opbygning.
  • Eleven har viden om celledeling og proteinsyntese.
  • Eleven har viden om biologiske processer knyttet til bioteknologi.