Indholdsfortegnelse
2.1 Planter. En autotrof organisme.
Planter kan antage mange former lige fra mos i græsplænen uden rødder til store, høje og gamle træer. Nogle planter er et-årige, mens andre bliver meget gamle.
Planter er autotrofe organismer. Det betyder, at de er selvnærende. De kan omdanne kulstof fra luftens CO2 til energirige organiske stoffer via fotosyntese. Det kræver energi, som planterne får fra Solen, samt vand og næring som planterne får fra omgivelserne. Planterne er altså selvforsynende.


Organisk materiale som planter har dannet ud fra simple uorganiske molekyler.
Dyr er ikke selvnærende som planter. Dyr er afhængige af at æde organisk stof, som via respirationsprocessen nedbrydes og omdannes til energi.
Derfor er planternes produktion af organiske materiale basis for alt dyreliv, og planter er dermed nederste trin i fødekæden i økosystemet.
2.2 Plantecellen
Planteceller er eukaryote celler. Planteceller har en fast og hård cellevæg, som er opbygget af cellulose. Det er den stive cellevæg og cellens vandtryk, der giver planten styrke og gør, at planten er i stand til at holde sig oprejst.
I planteceller findes organeller svarende til organer, der har forskellige funktioner i cellen. I afsnittet om cellebiologi gennemgås plantecellen nærmere.
En ganske særlig organel i plantecellen er grønkorn, som er der, hvor fotosyntesen foregår.
2.3 Fotosyntese
Grønkorn, hvor fotosyntesen foregår, indeholder klorofyl, som gør det muligt at omdanne strålingsenergi fra Solen til kemisk energi bundet i planten.
På figuren nedenfor ses et grønkorn, som er en organel i plantecellen. I grønkorn ses granum, som består af tynde plader stablet ovenpå hinanden indeholdende klorofyl. Klorofyl absorberer sollyset undtagen det grønne lys, som undslipper. Derfor ser vi blade som grønne.
Ved fotosyntesen forbruger planten CO2, som planten optager gennem bladene. Dette uorganiske molekyle omdannes sammen med vand i grønkornene til sukker og ilt.
Sukker (glucose C6H12O6) er en vigtig byggesten, når planten skal fremstille andre organiske forbindelser.
2.4 Næringsstoffer
Ved fotosyntesen forbruger planten kuldioxid (CO2), som planten optager gennem bladene. Uden kuldioxid kan fotosyntesen ikke foregå.
Men udover kuldioxid har planten brug for vand og næringsstoffer fra jorden for at kunne danne de mange organiske stoffer, der danner planten.
Mange af næringsstofferne i jorden findes som opløste salte. Det vil sige som positive og negativ ioner.
Nogle næringsstoffer skal planten bruge i større mængder. De kaldes for makronæringsstoffer og er NO32-, PO4–, K+, Mg2+, Ca2+ og svovl.
Andre stoffer skal planten kun bruge ganske lidt af. De kaldes for mikronæringsstoffer og er jern, mangan, zink, kobber, molybdæn, bor, klor og silicium.
Selvom planten ikke har brug for næringsstofferne i lige store mængder, er det alligevel afgørende for plantens vækst, at alle stofferne er til stede. Det fortæller minimumsloven.
Minimumsloven
Minimumsloven fortæller, at en plantes vækst afgøres af det næringsstof, der er størst mangel af. Det er ikke nok, at der er tilstrækkeligt med kalium, hvis der er et andet stof, som mangler, for at planten kan vokse.
For at være sikker på at jorden har de nødvendige næringsstoffer, gøder man. Landmanden kører gylle ud på marken. Gylle er afføring og urin fra køer eller grise, og har et meget højt indhold af kvælstof (N) i form af ammoniak (NH3), der giver lugtgener.
For mange planter er kuldioxid (CO2) en begrænsende faktor. I gartnerier, hvor planter gror i drivhuse, kan man derfor opnå en øget plantevækst, hvis man øger mængden af kuldioxid.

2.5 Transport i karplanter
Planter skal bruge vand iblandet næringsstoffer fra jorden. Det næringsrige vand skal transporteres fra optagelsen i rødderne op i stænglen eller stammen.
Denne transport foregår i et ledningsvæv bestående af vedkar til transport af vand.
I bladene laver planter fotosyntese, hvor der dannes sukker. Denne sukker skal transporteres ud andre steder i planten, hvor planten skal vokse eller danne frø.
Denne transport foregår i et ledningsvæv bestående af sikar til transport af sukker.
2.6 Osmose og vandtransport
Planter er helt afhængige af vand for at kunne leve. Planer, der vokser meget og hurtigt, bruger også meget vand.
Vand transporteres fra jorden op gennem planten og fordamper fra bladene.
Osmose
Vandoptaget i rødderne sker ved osmose. Princippet for osmose ses af figuren nedenfor.
Princippet er, at væsker altid vil blandes, så koncentrationen af røde- og blå molekyler er den samme. Det kan ikke lade sig gøre på billedet til venstre, fordi hverken de røde eller blå molekyler kan gennemtrænge den fysiske adskillelse. Men i figuren til højre, er adskillelsen udskiftet med en cellemembran svarende til rodcellernes membraner.
Kun de blå molekyler(vand) er små nok til at passere cellemembranen, så når osmosen forsøger at udligne forskelle i koncentration af røde og blå molekyler, vil der kun ske en bevægelse af de blå molekyler, gennem membranen mod den del af karret, hvor der er røde molekyler i væsken.
Koncentrationen af de røde molekyler forbliver ulige på hver side af membranen, fordi de røde molekyler er for store til at passere. Denne koncentrationsforskel får vandet til hele tiden at bevæge sig ind i rodnettet. Det vandtryk, der på denne måde bliver dannet i rodcellerne, kaldes det osmotiske tryk.
Ser man på lave planter som for eksempel jordbærplanter, ser man sommetider vanddråber på bladene. Dråberne kommer, når det osmotiske tryk bliver for højt i planten og den så lader vand slippe ud gennem bladene.
Hårrørseffekt
Også den såkaldte hårrørseffekt eller kapillærrørseffekt i vedkarrene driver vandet opad i planten. Vedkarrene er lange rør, som er lavet af celler, der ikke lever længere. Rørene er bygget af cellulose og brintbindingerne på indersiden af røret forstærker hårrørseffekten. Samtidig har vandet allerede et tryk, når det kommer ind i rødderne takket være osmose. Hermed kan træer blive over 100 meter høje.
Man kalder også hårrørseffekten for kapillærrørseffekten.
2.7 Næringsoptag i rødderne
Vand er nødvendigt for at transportere næringsstoffer rundt i planten.
Når næringsstofferne skal transporteres ind i rodnettet sker det ved aktiv transport gennem cellemembranen. Aktiv transport betyder, at der sidder molekyler, der kan bære næringsstoffer gennem cellemembranen, men at denne transport koster energi. Planten foretager respiration i rødderne for at få energi til den aktive transport i rødderne.
Den aktive transport gør, at koncentrationen bliver højere inde i planten end udenfor. Herefter transporteres næringsstofferne videre med det vand, som optages af rødderne.
Vand, der optages i rødderne, transporteres i stammen eller stænglen og forbruges i fotosyntesen eller fordamper fra bladene.
Planters rodnet kan være meget forskellige, men et af røddernes formål for alle planter er at optage vand og næringsstoffer fra jorden.
Rodnettet kan også have betydning for at fastholde den del af planten, der er over jorden. Nogen planter har et meget overfladisk rodnet, mosser har slet ikke rødder, mens andre har rødder, der går flere meter ned under jorden.
Kigger man nærmere på de aktive dele af en rod, vil man se mange forgreninger yderst på rødderne. Det er rodhår. Rodhårene har kun en tykkelse på 10 til 20 milliontedel af en meter og en længde på nogle få millimeter. Der dannes hele tiden nye rodhår, og det har en afgørende betydning for at plantens rødder har et tilstrækkeligt overfladeareal, så vand og næringsstoffer kan optages.
Rodhårene foretager respiration, så de aktivt kan optage næringsstoffer. De udskiller H+ ioner, når planten aktivt optager næringsioner.

2.8 Plantens blade
Vand fordamper fra bladene, der hele tiden forsynes med nyt vand, der pumpes op via rødderne.
Et dansk egetræ bruger 300-500 liter vand om dagen.
På billedet nedenfor ses et blad, der er visnet, så det kun er bladets kar system, der er synligt.

Læbeceller og spalteåbning
I planters blader og stængler finder man læbeceller, som danner en spalteåbning (stoma) imellem sig, som det ses på forstørrelsen nedenfor.
Det er læbecellerne, der regulerer, hvor åben spalten skal være, og det er gennem spalten, at planten optager CO2 og vand fordamper.
Der er 10.000-vis af læbeceller på et enkelt blad, og cellerne kan ses under et lysmikroskop.

Læbecelle.










































