Patogener og det uspecifikke immunforsvar

16.1 Hvordan immunsystemet aktiveres

Et patogen er en sygdomsfremkaldende mikroorganisme, som trænger ind i vores krop. Det kan være bakterier, en virus, svampe eller parasitter, som kan gøre skade.

Patogen

Patogen

De fleste patogener komme ind i vores krop, ved at vi trækker vejret, men også gennem vores kost og det vi drikker, eller ved at vi får en skade i huden.

Derfor er det vigtigt, at vores immunsystem kan skelne mellem patogener (“ikke selv”) og vores egne celler (“selv”).

Vores egne celler kan genkendes af vores immunsystem, ved at vores celler indeholder unikke proteiner på overfladen af cellernes cellemembran.

Klik for at forstørre. Cellemembranen med mange forskellige molekyler i - og på overfladen af cellen.

Klik for at forstørre.
Cellemembranen med mange forskellige molekyler på overfladen af cellen.

På samme måde kan patogener genkendes og stimulere vores immunsystem til at reagere og ødelægge patogenet.

Et antigen er et stof fra patogenet, som får vores immunsystem til at reagere.

Hvad ved du om immunforsvaret?

16.2 Medfødt og tillært forsvar

Uspicifikke- og specifikke immunforsvar.

Vores immunforsvar kan opdeles i to typer:

  • Det uspicifikke immunforsvar er medfødt og reagerer på alle patogener øjeblikkeligt, men med samme reaktion uanset hvilket patogen.
  • Det specifikke immunforsvar, som først reagerer efter dage, men som lærer undervejs, reagerer forskelligt på forskellige patogener.

Fælles for mange af immunforsvarets celler er, at de er dannet ud fra knoglemarv og kaldes hvide blodlegemer.

16.3 Hvide blodlegemer

De hvide blodlegemer dannes ud fra blodstamceller.

Hvide blodlegemer

Hvide blodlegemer

Der er mange forskellige hvide blodlegemer.

Hvide blodlegemer. Klik for at forstørre.

Hvide blodlegemer.
Klik for at forstørre.

På figuren ses også røde blodlegemer (eller blodceller). De dannes også fra blodstamceller fra knoglemarv, men er ikke en del af immunforsvaret.

Nogle af de hvide blodlegemer kaldes ædeceller eller fagocytter. Den vigtigste og største ædecelle er makrofagen.

Granulacytter er også ædeceller. Fælles for granulacytter er, at de indeholder granula, som er stoffer, der kan udskilles og skade mikroorganismerne.

På figuren ovenfor mangler mastcellen, som vi vil behandle senere, men mastcellen er også en granulocyt.

Klik for at forstørre. Billede taget af Volker Brinkmann med et elektron mikroskop viser en ædecelle æde en bakterie (orange).

Klik for at forstørre. Billedet, taget af Volker Brinkmann med et elektron mikroskop, viser en ædecelle æde en bakterie (orange).

16.4 Det uspecifikke immunsystem


Det uspecifikke immunforsvar

Det uspecifikke immunforsvar

Vores uspecifikke immunsystem forhindrer patogener i at komme ind i vores krop. Det sker på mange forskellige måder i vores krop:

  • Huden forhindrer patogener i at trænge ind i vores krop, og kirtler i huden danner fedtsyrer, som patogener ikke kan overleve i.
  • Slimhinder i svælg og luftveje danner slim, som indkapsler patogener og forhindrer dem i at trænge ind.
  • Mavesyre bestående af HCl (saltsyre) danner et meget surt miljø, som patogener ikke kan leve i.
  • Tårer og spyt indeholder enzymer, som nedbryder bakterier.

Hvis patogenerne alligevel kommer ind i vores krop for eksempel ved en hudafskrabning, så reagerer vores uspecifikke immunsystem, ved at de hvide blodlegemer, ædecellerne, tilkaldes:

Kemikalier udløses, hvorved ædeceller, der æder patogenerne, tilkaldes.

Ædecellerne forårsager feber, der udgør et fjendtligt miljø for patogenerne.

shutterstock_292723997 immun

Ædecellerne dør efter at have ædt mellem 20-100 bakterier, hvilket resulterer i pus.

pus

Pus i en betændt finger, hvilket skyldes døde ædeceller.


Bakterier trænger ind i vores krop - hvad sker der så?

Bakterier trænger ind i vores krop – hvad sker der så?

Sårheling. Klik for at forstørre.

Sårheling. Klik for at forstørre.

Hvad ved du om immunforsvaret?

Læringsmål


Færdighedsmål

  • Eleven kan med modeller forklare kroppens forsvarsmekanismer

Vidensmål

  • Eleven har viden om faktorer, der påvirker menneskets forsvarsmekanismer