Hjerte, lunger og kredsløb

11.1 Lungerne

Cellerne i vores krop har brug for ilt, for at kroppen kan fungere. Samtidig skal cellerne kunne komme af med kuldioxid, som er et restprodukt fra respirationsprocessen, der foregår i cellernes mitokondrier.

Åndedrættet er måden, hvorpå udvekslingen af ilt og kuldioxid sker, og udvekslingen sker i alveolerne i vores to lunger.

Lungerne

Lungerne

shutterstock_36667624 Lunger 1400

Klik for at forstørre.

Luften passerer næse og mund og dernæst svælg og luftrør. Luftrøret holdes altid åbent af bruskringe.

Luftrøret deler sig i to bronkier, som går til henholdsvis højre- og venstre lunge. Bronkierne deles igen og igen i mindre og mindre bronkioler.

På hele denne lange vej er der ingen udveksling af ilt og kuldioxid, men bronkiolerne udmunder i alveoler, og det er dér, at udvekslingen foregår.

Klik for at forstørre.

Klik for at forstørre.

Opbygningen af lungen minder på den måde om et blomkålshoved, hvor alveolerne svarer til blomkålets små buketter. Dermed er overfladearealet meget stort.

Udvekslingen af ilt sker ved diffusion gennem alveolevæggen over til ganske fine blodkar kaldet kapillærer. Udvekslingen af kuldioxid sker den anden vej, men stadig ved diffusion gennem alveolevæggen.

Alveoler

Der er cirka 700 millioner alveoler i dine lunger. Det samlede overfladeareal af alveolerne er cirka 70 kvadratmeter. Det er nødvendigt med et stort areal, for at diffusion kan foregå hurtigt nok.

Astma

Astma kan give åndenød og hoste og skyldes en forsnævring af bronkierne.

Astma kan behandles med inhalationsmedicin.

Hjerte lunger astma bright

Klik for at forstørre.

Klik for at forstørre.

shutterstock_214105573 astma

11.2 Åndedrættet

Indånding sker ved, at der skabes et undertryk i lungerne. Dette undertryk skabes ved, at ribbensmuskler og mellemgulvsmusklen trækker sig sammen.

Åndedrættet

Åndedrættet

shutterstock_116226691 Ind ud ånding lunger

Klik for at forstørre.

shutterstock_173295425 Lunger mellemgulv

Luftrør, lunger og mellemgulvsmusklen.

Når man er i hvile, udnytter man slet ikke volumeforskellen mellem max indånding og max udånding – kaldet vitalkapaciteten.

I hvile ind- og udånder man kun ca. ½ liter luft per ånding – denne volumen kaldes åndedrætsdybde (det lyserøde interval på figuren).

shutterstock_341039348 Lungevolumen2

Klik på billedet for at forstørre.

Hvis man kender antal åndedrag, så kan man beregne lungeventilationen, som er den luftmængde, der passerer ind og ud gennem lungerne per minut. I hvile ånder vi ca. 12 gange per minut – kaldet åndedrætsfrekvens, og så kan lungeventilationen beregnes.

lungevol

Når man bliver forpustet, trækker man vejret dybere og oftere. Så øges henholdsvis åndedrætsdybden og åndedrætsfrekvensen. Dermed kan man opnå en større lungeventilation, hvis kroppen skal udføre energikrævende arbejde.

Hvad ved du om lungerne?

shutterstock_255770173 motion

Personer i god form kan ventilere mere end personer i dårlig form.

shutterstock_175241900 lunger

Røntgenbillede af sunde lunger.

11.3 Blodets bestanddele

I de små lungekapillærer bindes ilt eller kuldioxid til hæmoglobin i de røde blodlegemer.

Hæmoglobin er et protein indeholdende jern, der findes i de røde blodlegemer, og hvert hæmoglobinmolekyle kan binde 4 iltmolekyler.

Det er hæmoglobinen, der giver blodet dets røde farve.

shutterstock_354235511 blod

Klik for at forstørre.

Klik for at forstørre.

Knap halvdelen af vores blod udgøres af røde blodlegemer.

shutterstock_339357371 blod2

Godt halvdelen af vores blod består af plasma, som overvejende består af vand.

Klik for at forstørre.

Hvad ved du om blodet?

11.4 Blodkredsløbet

Når blodet er blevet iltet ved at gennemstrømme de små kapilærer i lungerne, så skal det iltede blod ud i kroppen og forsyne cellerne med ilt.

Det sker ved, at vores hjertemuskel pumper blodet rundt. Men hjertet pumper ud i to kredsløb.

Lungekredsløbet og det store kredsløb

Lungekredsløbet og det store kredsløb

hjerte lunger

Lungekredsløbet er kredsløbet hvor blod pumpes fra hjerte til lungerne og tilbage til hjertet:

hjerte – lunger – hjerte.

Det store kredsløb er kredsløbet, hvor iltet blod fra hjertet pumpes fra hjerte til hoved og krop og dernæst tilbage til hjertet:

hjerte – krop – hjerte.

Hjertet er alene en stor muskel, der fungerer som pumpe.

hjertelunger stor2

Klik for at forstørre

Figuren viser blodkredsløbet, hvor de blå blodårer illustrerer vener, hvor ikke iltet blod føres til hjertet, og de røde blodårer illustrerer arterier, hvor iltet blod føres væk fra hjertet. Trykket i arterier er højt, hvorfor arteriers vægge er stærke og tykke.

Især arterien lige efter hjertet i det store blodkredsløb er meget kraftig og har fået sit egen navn aorta.

shutterstock_8164006 blod aterie vene

Et tværsnit af en kraftig arterie, der skal kunne klare et højt tryk i forhold til tværsnittet af en vene, der skal klare et lille tryk ved tilbageløb til hjertet.

For at blodet kan løbe opad fra ben til hjerte, har venerne veneklapper, som forhindrer tilbageløb. Men trykket er stadig lavt så langt fra hjertet, så for at hjælpe blodet tilbage til hjertet fra benene hjælper lægmusklerne med at pumpe blodet opad – som venepumpe.

shutterstock_105722549 muskler kredsløb

Klik for at forstørre.

Klik for at forstørre.

Klik for at forstørre.

Aktivitet: Find fejl                                                      

Gå sammen to og to, og kig på figuren. Diskutér figuren, og find fejl.

Klik for at forstørre.

Klik for at forstørre.

Hvad ved du om blodets kredsløb?

11.5 Hjertet

Hvis vi kigger nærmere på blodets vej gennem hjertet ses, at hjertet består af fire kamre; Venstre- og højre forkammer samt venstre- og højre hjertekammer.

Kamrene er adskilte af hjerteklapper, og det er netop hjerteklapperne, man kan høre lukke i, når man lytter i et stetoskop.

Hjertets blodgennemstrømning

Hjertets blodgennemstrømning

hjerte blodvej1500

Klik for at forstørre.

Følges nummereringen på figuren ses blodets vej gennem hjertet.

Afiltet blod fra kroppen løber ind i højre forkammer (1), og iltet blod fra lungerne løber ind i venstre forkammer (6).

Et område i højre forkammer kaldet sinusknuden starter en elektrisk impuls, der spreder sig til cellerne i begge forkamre, hvorefter de trækker sig sammen.

Det afiltede blod pumpes ned (2+7) i henholdsvis højre- (3) og venstre hjertekammer (8).

Den elektriske impuls spredes efter en forsinkelse til AV-knuden og videre til begge hjertekamre.

Hjertekamrene trækkes sammen, og blodet pumpes ud af hjertekamrene (4+9) og mod henholdsvis lungerne (5) og ud i kroppen gennem aorta (10).

Blodtryk og EKG

Blodtryk og EKG

shutterstock_312824303 blodtryk

Lige efter hjertets sammentrækning mærkes pulsslaget, som er en trykbølge af blod i aorta og de øvrige arterier.

Man kan måle dette blodtryk, som kaldes det systoliske blodtryk.

Men hjertet gennemløber to faser nemlig systole og diastole.

  • systole er, når hjertet pumper.
  • diastole er, når det afslappede hjerte fyldes med blod lige før en sammentrækning.

Derfor måler man også to blodtryk, nemlig det systoliske- og det diastoliske blodtryk.

Det systoliske blodtryk er højest og ligger for en ung person i hvile på ca. 120 mmHg.

Det diastoliske blodtryk for en ung person i hvile er ca. 80 mmHg.

Man siger, at blodtykket er 120 over 80.

Blodtryk

Et normalt blodtryk er 120 over 80. Hvis man har forhøjet blodtryk, er der risiko for en lang række følgesygdomme.

Giraffen er et at de dyr, der har det højeste blodtryk. Det er helt normalt, at det er mere end dobbelt så højt som et menneskes blodtryk.

shutterstock_176956055 hjerte

Et menneskehjerte under en hjerteoperation.

Hjertet pumper i hvile med ca. 60 slag/minut – kaldet hvilepulsen. For hvert slag pumpes ca. 100 ml blod gennem hjertet, hvilket altså bliver til, at hjertet pumper ca. 6 liter blod gennem hjertet per minut.

Man kan måle hjertets elektriske impulser, ved at placere elektroder forskellige steder på brystkassen – kaldet et EKG.

Grafen nedenfor viser en EKG – elektrokardiografi.

Klik for at forstørre.

Klik for at forstørre.

Aktivitet: Oplev blodtryk

I skal prøve at opleve, hvor stort blodtrykker i kroppen er.

I skal bruge en haveslange på cirka 2-4 meter, 2 spande og en lille stige. Forsøget skal udføres udendørs.

Normalt måler man blodtryk i mm Hg (kviksølv), men man kan ligeså godt måle det i meter vandsøjle.

Det systoliske blodtryk i hvile er ca. 120 mmHg svarende til en vandsøjle med højden 1,1 meter

Det diastoliske blodtryk i hvile er ca. 80 mmHg, svarende en vandsøjle med højden 1,6 meter.

  1. Fylde den ene spand cirka halvt op med vand.
  2. Placér først spanden med vand 1,6 meter over den anden spand.
  3. Put vandslangen ned i spanden med vand, og start en hævert.
  4. Mærk på vandstrålen for neden ved at sætte fingeren for slangen. Det vandtryk, du oplever, svarer til det systoliske blodtryk.
  5. Prøv bagefter med en højdeforskel på 1,1 meter svarende til det diastoliske blodtryk. Kan I mærke forskel?

Personer, der har forhøjet blodtryk, kan i alvorlige tilfælde have et blodtryk på 200 mmHg. Det svarer til 2,7 meter vandsøjle. Prøv eventuelt at mærke dette tryk.

11.6 Lymfesystemet

Nu har vi behandlet blodets kredsløb, som transporterer ilt til cellerne og kuldioxid fra cellerne. Men det er ikke kun kuldioxid, der er et restprodukt fra respirationsprocessen i cellernes mitokondrier. Også vand er et restprodukt.

Lymfesystemet har til opgave at dræne for vand, som er i overskud rundt om i kroppens væv og transportere væsken til blodet. I lymfeknuder renses lymfen, og væsken munder ud i vener ved halsen.

Lymfesystemet

Lymfesystemet

shutterstock_71439403 Lymfe

Lymfesystemet spiller også en vigtig rolle i forbindelse med immunsystemet – altså kroppens forsvarsystem.

lymfemenneske

Hvad ved du om lymfesystemet?

Læringsmål


Færdighedsmål

  • Eleven kan anvende modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag.

Vidensmål

  • Eleven har viden om menneskets bevægeapparat, organsystemer og regulering af kroppens indre miljø.
  • Eleven har viden om faktorer med betydning for kropsfunktioner , sundhed og kondition.