Pubertet

15.1 Kroppens forandring

Der er stor forskel på, hvornår børn viser pubertetstegn, men puberteten igangsættes af hormonsignaler fra hjernen.

Fælles for begge køn er, at man under puberteten vokser hurtigere end tidligere, men to år efter man er blevet kønsmoden, ophører man med at vokse.

Tegn på drenges pubertet er, at testiklerne vokser og efterfølgende vokser penis, behåring, øget muskelmasse, strubehovedet vokser og stemmen går i overgang.

Hos piger er tegn på pubertet vækst af brystkirtler, behåring af kønsorganer, mængden af fedtvæv øges og menstruation indtræffer.

Uren hud

Fælles for piger og drenge i pubertet er, at mange oplever uren ansigtshud. Dette skyldes en øget produktion af androgen, som får talgkirtlerne til at vokse og producere mere hudfedt. Hudfedt sammen med døde hudceller kan tilstoppe hårsækken. Det forhindrer hudfedtet i at komme ud, og så kan bakterier fra hudens overflade skabe betændelse i hårsækken, hvilket i daglig tale kaldes en bums.

Klik for at forstørre.

Klik for at forstørre.

shutterstock_255146332 bumser pubertet 400px

Sex 01 Uren hus


Sex 02 Kroppens forandringer

Der er stor forskel på, hvornår piger får deres første menstruation og dermed bliver kønsmodne. I gennemsnit er piger ca. 13½ år ved første menstruation, men det er fuldt normalt, hvis en pige får første menstruation som 10-årig eller som 17-årig.

shutterstock_110500925 menstruation 400px

Man kan opleve smerter i forbindelse med menstruation.

De hormonelle forandringer i kroppen kan påvirke humøret, hvilket kan give gnidninger i hjemmet, mens andre ikke mærker nogen forskel.

Læringsmål


Færdighedsmål

  • Eleven kan med modeller forklare det enkelte menneskes udvikling.

Vidensmål

  • Eleven har viden om menneskets regulering af kroppens indre miljø.
  • Eleven har viden om menneskets udvikling og reproduktion fra undfangelse til død.