Morfologi og klassifikation

3.1 Morfologi

Morfologi er beskrivelsen af, hvordan et dyr eller en plante er formet. En morfologisk beskrivelse skal være så præcis, at man kan bruge den til at skelne arter fra hinanden.

Eksempelvis har spindlere (edderkopper) 8 ben.

Edderkop, spindler

Edderkop, spindler

Insekter har 6 ben.

Flue, insekt

Flue, insekt

Denne morfologiske beskrivelse er naturligvis ikke tilstrækkelige til at beskrive de to typer af dyr. Der skal en betydelig mere detaljeret beskrivelse til for at lave en korrekt klassifikation af et dyr.

3.2 Klassifikation og navngivning

Over hele verden anvender man den samme metode til at beskrive dyr og planter. Det kaldes klassifikation.

For at kunne forstå hinanden på trods af sprog har man internationalt besluttet sig for at give dyr latinske navne. Den latinske navngivning er blot én ud af 8 inddelinger af dyr: Domæne, rige, række, klasse, orden, familie, slægt og art.

Samlet udgør disse 8 inddelinger dyrets klassifikation som angiver slægtskabet mellem forskellige dyr.

Her er et eksempel med sommerfuglen dagpåfugleøje med det latinske navn Inachis io, hvilket i klassifikatinen kaldes “art”.

Dagpåfugleøje (Inachis io), sommerfugl

Dagpåfugleøje (Inachis io), sommerfugl

Dagpåfugleøje er klassificeres på følgende måde:

Klassifikation

Klassifikation

Læg mærke til, at rækkefølgen er omvendt i livest træ i forhold til ovenstående.

3.3 Mere om klassifikation

Riger
Eukaryoter er celler med cellekerne og organeller. Sommerfuglen tilhører domænet eukaryoter.

Hvis vi ser nærmere på domænet eukaryoter, så kan eukaryoter underinddeles i 4 riger:

  1. Protister (encellede eukaryoter)
  2. Planter
  3. Svampe
  4. Dyr

Læs mere om dyreriget på siden fra Miljø- og Fødevareministeriet her.

Rækker

Hvis vi ser nærmere på dyr, så kan dyrene inddeles i forskellige rækker. Der findes mange rækker af dyr, heraf eksempelvis:

  • Leddyr (største gruppe i antallet af arter)
  • Rygstrengsdyr (hvor en underrække er hvirveldyr)
  • Bløddyr (hvor en underrække er hvirvelløse dyr)

Leddyr er en meget udbredt række af dyr, som indeholder mange klasser af dyr. Det er både insekter, edderkopper og krabber, som er leddyr.

Mange leddyr er karakteriseret ved at have et ydre skelet, der er lavet af kitin. Det er dyr som insekter, edderkopper, tusindben og mange andre.

Der er også kitin i krabbers ydre skelet, men den er yderligere imprægneret med kalk, og på den måde opnår det ydre skelet en meget stor styrke.

Leddyr

Leddyr

Vi mennesker hører under rækken rygstrengsdyr og underrækken hvirveldyr. Vi har en række ryghvirvler, og inde i ryggen løber rygmarven, hvor alle nerver, der styrer kroppen, løber.

shutterstock_298973597 nerve 280px

Alle dyr, der ikke har et indre skelet, tilhører underrækken hvirvelløse dyr. Det er blandt andre klasserne: Insekter, spindlere og storkrebs.

Klasser

Efter rækker kommer klasser.

Resten af dette kapitel kigger nærmere på forskellige vigtige klasser i dyreriget:

  • Insekter
  • Spindlere
  • Pattedyr
  • Fugle
  • Padder
  • Krybdyr
  • Fisk
  • Storkrebs
Klassifikation:

Hvis du vil finde klassifikationen på et dyr, kan du slå det op på Wikipidia. Her finder du klassifikation af de fleste dyr i verden.

Kilden til klassifikationen er typisk naturhistoriske museer og biblioteker fra hele verden.

Hvad ved du om klassifikation?

Aktivitet: Informationssøgning og klassifikation

I skal finde informationer om dyr på nettet. I kan eventuelt bruge én af de følgende internetportaler:

Wikipidia på dansk eller

Naturporten.

Læg mærke til, at naturporten har valgt ikke at tage alle niveauer med. Prøv for eksempel af finde en muldvarp på begge portaler. Skriver begge portaler det samme?

Søg på forskellige dyr I kender. Læs klassifikationen.

I skal observere, hvordan alle dyrs slægtskab er beskrevet på den samme måde.

Bemærk hvilke navne i klassifikationerne I kender.

Afslut med at lave en kort journal over klassifikation. Den skal være skrevet, så en elev, der ikke har været med til undervisningen, kan forstå, hvad klassifikation er.

Aktivitet: Sæt tal på artsrigdommen

I skal sætte tal på artsrigdommen indenfor forskellige klasser af dyr; pattedyr, fugle, insekter, krebs, spindlere, padder og krybdyr.

I skal foretage informationssøgning omkring dyr på internettet. Prøv at finde ud af hvor mange forskellige dyrearter der findes indenfor de enkelte klasser. Når I finder tal på arts antallet, skal I skrive ned, hvor I har fundet dem (kilde).

Sammenlig de forskellige antal arter jeres forskellige kilder angiver, og diskuter hvilken kilde, der er mest troværdig.

Til sidst skal I overveje, hvad det betyder, når der er et stort antal forskellige arter indenfor den samme klasse.

Skriv jeres konklusioner ned.

Læringsmål


Færdighedsmål

  • Eleven kan undersøge organismers systemetiske tilhørsforhold
  • Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag
  • Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag

Vidensmål

  • Eleven har viden biologisk systematik og klassifikation
  • Eleven har viden om indsamling og validering af data
  • Eleven har viden om påstande og begrundelser